Jaren Station
I dag er Jaren Station et yderst relevant emne, der har fanget et bredt publikums opmærksomhed. Som tiden skrider frem, er Jaren Station blevet et centralt diskussionspunkt på forskellige områder, fra politik til videnskab, kultur og teknologi. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige facetter af Jaren Station og dens indflydelse på vores samfund. Fra dens oprindelse til dens konsekvenser vil vi analysere i dybden vigtigheden og relevansen af Jaren Station i dagens verden. Uden tvivl er Jaren Station et emne, der vil fortsætte med at skabe debat og refleksion i den nærmeste fremtid, så det er vigtigt at være opmærksom på alle dets implikationer.
Ikke at forveksle med Jar Station.
| Jaren Station | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Overblik | |||
| Land |
Norge  | ||
| Adresse | Jarenvegen 11, 2770 Jaren | ||
| Kommune |
Gran Kommune | ||
| Jernbane |
Gjøvikbanen, Røykenvikbanen | ||
| Nabostationer |
Bleiken Station, Gran Station | ||
| Afstand | 71,9 km fra Oslo S | ||
| Meter over havet | 207,2 | ||
| Åbningsdato | 20. december 1900 | ||
| Perron(er) | 2 | ||
| Arkitekt |
Paul Due | ||
| Transport | |||
| Operatører |
Vy Gjøvikbanen | ||
| Togforbindelser | Lokaltog, regionaltog | ||
| Buslinjer | OpplandsTrafikk | ||
| Passagertal | |||
| Tog | |||
| 2008 | 110.000 pr. år | ||
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |||
Jaren Station (Jaren stasjon) er en jernbanestation på Gjøvikbanen i Jaren i Oppland fylke i Norge. Stationen består af nogle få spor med to perroner og en stationsbygning i mørkt træ opført efter tegninger af arkitekten Paul Due. Stationen er endestation for lokaltogene fra Oslo S og betjenes desuden af regionaltog mellem Oslo S og Gjøvik.
Stationen åbnede 20. december 1900, da Gjøvikbanen blev forlænget hertil fra Grefsen og til at begynde med videre som sidebanen Røykenvikbanen til Røykenvik ved Randsfjorden. To år efter forlængedes den egentlige del af Gjøvikbanen fra Jaren til Gjøvik, hvorefter Jaren fungerede som forgreningsstation mellem de to baner. Persontrafikken på Røykenvikbanen ophørte i 1949, mens godstogene fortsatte til november 1957. Sporene blev taget op i 1960, idet de første ca. 800 meter fra Jaren Station dog umiddelbart overlevede som et sidespor.
Litteratur
- Nils Carl Aspenberg, Trond Børrehaug Hansen, Øyvind Reisegg (2009). Gjøvikbanen. Baneforlaget. s. 85-97. ISBN 978-82-91448-48-0.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - Thor Bjerke, Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar / Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 148-149. ISBN 82-90286-28-7.
- Aasmund Dahl, red. (1992). NSBs bygningsregistrering: Oslo distrikt: Gjøvikbanen. Vol. 1. NSB Arkitektkontoret. s. 221-238.
