Gudmund Hoel

I dagens verden er Gudmund Hoel blevet et emne af stor relevans og interesse. Siden dens fremkomst har Gudmund Hoel fået interesse og opmærksomhed fra både eksperter og hobbyfolk. Det er et emne, der har været genstand for debatter, diskussioner og analyser på forskellige områder, da dets virkning og omfang overskrider grænser og dækker flere aspekter af dagligdagen. Gudmund Hoel har vist sig at have en betydelig indflydelse på samfundet, økonomien, kulturen og den måde, mennesker opfatter verden omkring dem. I denne artikel vil vi grundigt udforske fænomenet Gudmund Hoel og dets betydning i dag, og analysere dets implikationer og dets rolle i udviklingen og transformationen af ​​forskellige aspekter af det moderne samfund.

Gudmund Hoel
Gudmund Hoel omkring 1935.
Personlig information
Født25. juli 1877[1]
Kragerø
Død7. september 1956[2]
Oslo Rediger på Wikidata
NationalitetNorsk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Gudmund Hoel (født 1877, død 1956) var en norsk arkitekt. Som mangeårig leder af NSB Arkitektkontor havde han en indflydelse på norsk jernbanearkitektur, der måske kun overgås af Paul og Paul Armin Due.

Uddannelse og arbejde

Hoel blev uddannet som bygningsingeniør fra Kristiania tekniske skole i 1896. De næste seks år arbejdede han som assistent på forskellige arkitektkontorer i Norge og Tyskland. I 1903-1904 tog han på studierejser til USA og Tyskland og senere også til flere andre lande. Efterfølgende var han ansat på Holger Sinding-Larsens kontor, til han startede egen virksomhed i 1910. I 1913 blev han leder for NSB Arkitektkontor, en stilling han havde til han gik af med pension i 1947.

Efter krigen mistede Hoel retten til at have tillidsposter i Norske arkitekters landsforbund i et år, frem til 1. januar 1947.[3] Tilsvarende straffe blev givet til arkitekter, der havde arbejdet direkte eller indirekte for tyskerne eller Nasjonal Samling under krigen.[4]

Mange af de stationsbygninger Hoel lagde navn til er også blevet tilskrevet andre medarbejdere på kontoret. Det er derfor vanskeligt at bedømme for eftertiden, hvor stor indflydelse hver enkelt person havde på resultatet, eller om Hoel signerede på kontorets vegne, selv når noget var tegnet af andre. Hoel skal selv have udtalt, at han tegnede hundredvis af stationsbygninger.[5] Der var for øvrigt tale om samlebåndsarbejde i større omfang, end man havde praktiseret indtil da. Især den såkaldte Vegglitypen - der er opkaldt efter Veggli Station på Numedalsbanen - gik igen mange steder i forskellige varianter og størrelser i en årrække. Stilmæssigt gik udviklingen i tidens løb fra nybrarok og over til nyklassicisme.

Hoel har også efterladt sig enkelte andre bygninger, deriblandt en lille kirke.

Udvalgte værker

(Årstallene for stationer er byggeår med mindre andet er angivet. De kan afvige fra åbningsåret for den enkelte station og strækning.)

Noter

  1. ^ Folketelling 1910 i Digitalarkivet
  2. ^ "Graferdsetaten i Oslo kommune". Arkiveret fra originalen 12. august 2016. Hentet 19. juni 2016.
  3. ^ Møllerhaug, Nicholas: Stupet - Leif Grungs krig, Forlaget Vigmostad & Bjørke AS, Bergen 2016, s. 327.
  4. ^ Møllerhaug, Nicholas: Stupet - Leif Grungs krig, Forlaget Vigmostad & Bjørke AS, Bergen 2016, s. 323.
  5. ^ Hartman et al (1997), s. 78.
  6. ^ Oslo byleksikon
  7. ^ Strinda historielag.
  8. ^ Nasjonal verneplan for kulturminner i jernbanen

Kilder