Trommesalen
I nutidens verden har Trommesalen fået en unik relevans, som har stor indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Siden dets fremkomst har Trommesalen været genstand for diskussion, analyse og kontrovers, og genereret et bredt spektrum af meninger og visioner omkring dets betydning og indflydelse. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Trommesalen og dens indvirkning på samfundet, kulturen og økonomien, og give en detaljeret analyse af dens betydning og rolle i dagens verden.
Trommesalen er en 130 m lang gade i Indre By i København, der forbinder Gammel Kongevej og Vesterbrogade.
På gaden lå byens ældste kvægtorv 1671-1879, der blev anlagt af hofslagter og konsumptionsforpagter Niels Olufsen for at forhindre borgerne i at opkøbe lam og kreaturer og slagte dem uden at betale afgift. Når kvægtorvet åbnede, skete det med trommehvirvler; deraf stedets navn. Desuden hed den første såkaldte accisebod, der lå ud til torvet, også Trommesalen. Myndighederne nedlagde i 1879 kvægtorvet og erstattede det med nye slagtehaller ved Halmtorvet.
Gaden er desuden kendt for at have huset en række maleriforretninger, der solgte billeder fremstillet i kommercielt øjemed. Den type billeder blev senere kendt som trommesalsmalerier, fiduskunst eller trivialkunst.
Kilder
- Om Trommesalen på Københavnshistorie.dk Arkiveret 24. oktober 2007 hos Wayback Machine