Angelgade

I dagens verden er Angelgade blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. I de senere år har interessen for Angelgade været stigende, hvilket har skabt en debat omkring dets implikationer og konsekvenser på forskellige områder. Fra den politiske til den kulturelle sfære har Angelgade vakt interesse hos akademikere, aktivister, politikere og almindelige borgere. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Angelgade, analysere dens indvirkning, dens udvikling og mulige løsninger til at løse de udfordringer, den udgør.

Angelgade.

Angelgade er en gade på Vesterbro i København, der går fra Slesvigsgade til Vesterfælledvej. Den indgår i en større gruppe af gader i bydelen, der er opkaldt efter lokaliteter i Sønderjylland og Slesvig. Gaden blev navngivet i 1915 efter det slesvigske landskab Angel mellem Flensborg og Slien.[1]

I blokken mellem Angelgade, Vesterfælledvej, Alsgade og Slevigsgade ligger komplekset Bryggergården. Det blev opført i 1974-1975 for at give bydelen forskellige sociale institutioner og rekreative centre, der længe havde været en mangelvare i området. Komplekset er opført med jernbetonkonstruktioner og udfyldningsmurværk i røde tegl.[2] I fløjen mod Angelgade ligger Vesterbro Svømmehal, hvor der er et 25 m-bassin, massagestole og saunaer.[3]

På den sydlige side af gaden ligger boligkarréen Vesterfælledvej 87-91/Angelgade 3-17/Slesvigsgade 16/Sønder Boulevard 122-136. Den blev opført i 1923 efter tegninger af Københavns stadsarkitekt Hans Wright.[4]

Referencer

  1. ^ Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 16. ISBN 87-00-35610-7
  2. ^ Bryggergården, København (Webside ikke længere tilgængelig), Arkark.dk. Besøgt 24. marts 2019.
  3. ^ Vesterbro Svømmehal, Københavns Kommune. Besøgt 24. marts 2019.
  4. ^ Hans Wright, Værker af Jørgen Hegner Christiansen. 4. udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon, 1994.

55°39′52″N 12°32′21″Ø / 55.664314°N 12.539271°Ø / 55.664314; 12.539271