I dagens verden er Lønporten blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets relevans på arbejdspladsen eller dets indflydelse på populærkulturen, har Lønporten fået en fremtrædende plads i den offentlige samtale. Når vi dykker ned i denne artikel, vil vi udforske de forskellige facetter af Lønporten og undersøge dens betydning i forskellige sammenhænge. Fra dens indflydelse på den globale økonomi til dens rolle i udviklingen af teknologi, fortsætter Lønporten med at være et yderst relevant emne i den moderne verden. Gennem detaljeret analyse vil vi forsøge at kaste lys over kompleksiteten og nuancerne omkring Lønporten, i håb om at give en dybere og mere fuldstændig forståelse af dette fænomen.
Lønporten er en lille gade i Indre By i København, der strækker sig fra Vognmagergade til Gothersgade.
Langs Gothersgade lå frem til 1640'erne Østervold, der var en del af Københavns volde. Volden havde en skjult port, en såkaldt lønport,[1] der er omtalt allerede i 1563,[2] og blev sagt at være bygget som Christian 4.s private port i volden, så han lettere kunne komme ud til Rosenborg Slot. [3] Han blev dog ikke født før i 1577, men kan have benyttet porten, frem til den forsvandt med Østervolds nedlæggelse i 1647. [4]
I forbindelse med en sanering af området (det såkaldte Brøndstræde-kvarter) blev der fundet rester af den skjulte port, og i 1911 fik den nye gade navn efter den.
På adresserne Lønporten 2 / Gothersgade 53 / Vognmagergade 8 opførte arkitekterne G.B. Hagen og Rolf Schroeder i 1913 en administrationsbygning for Københavns Belysningsvæsen.[5] Bygningen udfylder hele grunden mellem de omkringliggende gader. Den er opført i rød tegl med kampesten fra tidligere bebyggelser brugt som sokkel. Øverst ses etager med bindingsværk. Omkring Lønportens gadeskilt, der er indhugget i murværket, ses indmurede kanonkugler som minde om tidligere angreb på København. Samlingen af kanonkugler fortsætter på siden mod Vognmagergade.[6] Bygningen tilhører i dag KVUC (Københavns Voksenuddannelsescenter).
Lønportens anden bygning, det tidligere Gutenberghus – vis-à-vis KVUC – huser i dag Cinemateket og Det Danske Filminstitut.
55°40′58″N 12°34′43″Ø / 55.68285°N 12.57871°Ø
Spire Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |