Gernersgade

I denne artikel vil vi yderligere udforske Gernersgade og dens indflydelse på nutidens samfund. Gernersgade har været et emne for interesse og diskussion i mange år, og dets relevans er stadig til at tage og føle på i dag. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Gernersgade sat et betydeligt præg på forskellige aspekter af menneskelivet, der påvirker alt fra interpersonelle forhold til politiske og økonomiske dynamikker. Gennem denne detaljerede analyse vil vi søge at bedre forstå Gernersgades rolle i nutidens verden og reflektere over dens indflydelse i fremtiden.

Gernersgade set fra Sankt Pauls Plads mod Rigensgade.

Gernersgade er en gade ved Nyboder i Indre By i København, der ligger mellem Store Kongensgade og Rigensgade.[1] Gaden er opkaldt efter skibskonstruktør Henrik Gerner (1741-1787), der i sine sidste år var leder af skibsbyggeriet på Holmen, og som blandt andet opfandt hestetrukne muddermaskiner.[2][3] Navnet skal ses i sammenhæng med det nærliggende kvarter Nyboder.[3]

Historie og bebyggelse

Bygningskulturens Hus.

Gaden er en sammenlægning af tre gader i forlængelse af hinanden, Nye Gade, Cameel Gade og Merians Gade, der alle stammede fra kong Christian 4.'s anlæggelse af de første dele af Nyboder i 1630'erne og 1640'erne, om end husene fra den tid dog for længst er væk. Nye Gade skiftede som den første navn til Gernersgade i 1859, mens de to andre fulgte i 1893.[2] Navneændringen skyldtes blandt andet et ønske om at skabe enkelthed ved, at gader i forlængelse af hinanden fik samme navn.[1]

Nye Gade lå mellem Store Kongensgade og Borgergade og hed oprindeligt Elsdyrgade, senere Hundegade.[2] De to tidligere navne udgjorde ligesom den tilstøde Cameel Gade dele af en større gruppe af gader mellem Store Kongensgade og Adelgade, der blev opkaldt efter dyr.[1] Da Nyboder blev udvidet nordpå i 1780'erne blev gadenavnet Elsdyrsgade i øvrigt genoptaget der.[4] I den gamle gade anlagdes toetages Nyboder-huse på den nordlige side i 1750'erne.[5] På den modsatte side ligger der etageejendomme fra 1850'erne.[6][7]

Cameel Gade lå mellem Borgergade og Adelgade, der oprindeligt gik på skrå og mødte gaden i et kryds kort før nuværende Kronprinsessegade.[8] Midt langs den sydlige side ligger Sankt Pauls Plads med Sankt Pauls Kirke (opført 1872-1877),[9] som gaden passerer bagom.[1] På sydsiden af gaden mellem Borgergade og pladsen og tilsvarende på nordsiden mellem pladsen og Kronprinsessegade ligger de toetages såkaldte Grå Stokke, som arkitekten Olaf Schmidth opførte i 1888 hhv. 1890. De var inspireret af tidens arbejderboliger men tilpasset Nyboders eksisterende arkitektur.[10][11] På den nordlige side med indgang fra Borgergade ligger Bygningskulturens Hus,[12] der oprindeligt blev opført af arkitekten Bernhard Seidelin i 1859 som Søetatens Pigeskole og holdt i en historisk stil.[13] På den sydlige side mellem pladsen og Kronprinsessegade ligger etageejendomme fra 1870,[14][15] iblandet en ny gul ejendom fra 1991, der blev tegnet af Peter Fournais for AKB.[16]

Merians Gade lå mellem Adelgade og Rigensgade og udgjorde en del af en gruppe gader med blomsternavne.[1][8] Langs det meste af den sydlige side ligger en del af Byggeforeningshusene ved Nyboder, der blev opført af Arbejdernes Byggeforening i 1870-1872 efter tegninger af Frederik Bøttger.[17][18] På den nordlige side ligger boligbebyggelsen Kaysergården, der blev opført af Ib og Jørgen Rasmussen for Københavns Socialfilantropiske Boligselskab i 1976. Der er tale om to dobbeltlænger mellem Gernersgade og parallelgaden Timiansgade. Bebyggelsen er opkaldt efter Harald Kayser, der et århundrede tidligere havde opført små rækkehuse på stedet.[19]

Kilder

  • Københavnske gadenavnes historie, s. 74, af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. ISBN 87-567-3200-7
  • Storbyens stednavne, s. 101, af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
  • København før og nu - og aldrig, bind 5, Kgs. Nytorv, Rosenborg og Nyboder, s. 386-390, 428-429, 449-455, af Sys og Godfred Hartmann. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87-7248-033-5

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ a b c d e Hartmann, s. 428-429.
  2. ^ a b c Jørgensen, s. 74.
  3. ^ a b Zinglersen, s. 74.
  4. ^ Jørgensen, s. 73.
  5. ^ Hartmann, s. 398, 417.
  6. ^ Gernersgade 3, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018.
  7. ^ Gernersgade 5-9, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018.
  8. ^ a b Hartmann, s. 388-389.
  9. ^ Gernersgade 33, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018.
  10. ^ Gernersgade 17-31 / Borgergade 107 / Sankt Pauls Plads 12, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018.
  11. ^ Gernersgade 24-44 / Kronprinsessegade 78, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018.
  12. ^ Historien Arkiveret 1. april 2018 hos Wayback Machine, Bygningskulturens Hus. Besøgt 1. april 2018.
  13. ^ Hartmann, s. 416-417, 428-429.
  14. ^ Gernersgade 39, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018.
  15. ^ Gernersgade 45 / Kronprinsessegade 76, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018.
  16. ^ Gernersgade 41 / Kronprinsessegade 70, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018.
  17. ^ Gernersgade 51, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018.
  18. ^ Hartmann, s. 449-453.
  19. ^ Hartmann, s. 451-455.

55°41′18″N 12°35′12″Ø / 55.6883°N 12.58675°Ø / 55.6883; 12.58675