Denne artikel vil behandle emnet Viktoriagade, som er af stor relevans og interesse i dag. Viktoriagade er et emne, der har fanget opmærksomheden hos et bredt spektrum af offentligheden, da dets indvirkning strækker sig til forskellige områder af samfundet. Gennem de næste par linjer vil forskellige aspekter relateret til Viktoriagade blive analyseret, fra dens oprindelse til dens indflydelse i dag. Relevant forskning og undersøgelser om Viktoriagade vil blive gennemgået, samt vidnesbyrd fra eksperter på området. Hensigten er at give læseren et komplet og opdateret syn på Viktoriagade, og dermed tillade en dyb og global forståelse af dette emne.
Viktoriagade er en gade på Vesterbro i København, der går fra Vesterbrogade til Halmtorvet.
I 1620'erne anlagde kong Christian 4. er ydre fæstningslinje på stedet ved navn Retrenchementet.[1] Foran volden løb en grav, der var kendt som Rosenåen.
Området blev genstand for byudvikling i 1850'erne. To store grunde ud mod den planlagte Gasværksvej blev solgt til tømrer og byggematador Jochum Jensen. Han solgte dem til Handelshuset Larsen og Co. i 1854. Firmaet ønskede en direkte vej til Vesterbrogade, og stadsingeniøren ville have gjort noget ved Rosenåen, der efterhånden fremstod som en åben kloak. Viktoriagade blev derfor etableret ovenpå den tidligere grav. Området langs med gaden blev solgt fra som byggegrunde i 1856.[2] Gaden blev navngivet omkring 1861, men hvem der har lagt navn til vides ikke.[3]
Viktoriagade nr. 8 (1860), nr. 10 (1862) og nr. 12 er fredede.[4]