I dag fejres Sværtegade, en dato/grund, der inviterer os til at reflektere over vigtigheden af Sværtegade i vores liv. Sværtegade er et emne, der har vundet aktualitet i de senere år, hvilket har skabt stor interesse i samfundet. I denne artikel skal vi udforske Sværtegade i dybden og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af vores daglige liv. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid, gennem dets indflydelse på den nuværende kultur og samfund, er Sværtegade et emne, der bliver ved med at vække nysgerrighed og interesse hos mange mennesker. Tag med os på denne rundvisning i Sværtegade og opdag alt, der stadig er at vide om dette fascinerende emne.
Sværtegade er en gade mellem Pilestræde og Gammel Mønt i Indre By i København.
Indtil 1665 hed gaden Gjethusstræde efter Gjæthuset, et kanonstøberi der havde til huse i det tidligere Sankt Gertruds Kloster. Derefter var navnet Regnegade indtil 1773, hvor gaden fik sit nuværende navn. Oprindelse til navnet er uklar.[1]
Der er fem fredede bygninger i gaden. Nr. 5 fra 1732 og nr. 7 fra 1729 blev bygget til kaptajn Ernst Brandt. Nr. 7 husede senere Det Norske Selskab, en litteraturklub for norske studenter i København der eksisterede fra 1772 til 1913, og som talte Johan Herman Wessel blandt sine medlemmer. En mindeplade for ham blev opsat på bygningen af det norske selskab i Oslo i 1992.[2]
Nr. 3 blev bygget af Gotfrid Schuster i 1730 og udvidet med to etager i 1792.[3] Nr. 9 er fra 1736 og blev udvidet med en ekstra etage i 1847. Nr. 11 er også fra 1730'erne og er formentlig det mindste hus i Københavns gamle bydel, Middelalderbyen.