Sankt Pauls Plads

I dagens verden har Sankt Pauls Plads fået stor betydning i vores samfund. Uanset om det skyldes dens indflydelse på populærkulturen, dens relevans i det historiske område, dens indflydelse på politik eller dens betydning i underholdningsverdenen, er Sankt Pauls Plads blevet et emne af interesse for et stort antal mennesker rundt om i verden. . Gennem årene har Sankt Pauls Plads skabt adskillige debatter og diskussioner, samt vakt interesse hos eksperter inden for forskellige discipliner. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige aspekter af Sankt Pauls Plads og dens indvirkning på vores nuværende samfund.

Sankt Pauls Plads.

Sankt Pauls Plads er en plads i kvarteret Nyboder i Indre By i København. Pladsen ligger foran og rundt om Sankt Pauls Kirke, der er opkaldt efter apostelen Paulus. Pladsen afgrænses mod nord af Gernersgade og mod syd af Olfert Fischers Gade. Desuden gennemskæres den af Sankt Pauls Gade, mens Rævegade og Adelgade støder op til den.

Området blev oprindeligt bebygget som en del af den første del af Nyboder, der blev opført af kong Christian 4. i 1630'erne og 1640'erne. Dengang var der dog ingen plads, og hvor kirken nu ligger, fortsatte Rævegade tværs igennem til Krusemyntegade. I 1870'erne blev store dele af kvarteret imidlertid saneret. Kirken blev opført i 1872-1877, mens Adelgade blev rettet ud, så den kom til at munde ud i den nye plads ved kirken. Navnet Sankt Pauls Plads kom til omkring 1899, om end det dog først blev officielt i 1930.

Bebyggelsen omkring pladsen er af blandet karakter. På den østlige side ved Sankt Pauls Gade ligger en længe med enetages Nyboder-huse, de eneste overlevende fra Christian 4.s tid. Ved Olfert Fischers Gade ligger toetages Nyboder-huse fra 1750'erne af den type, der i dag er almindelige i Nyboder, men som nu mest findes i området nord for pladsen. På den østlige og nordlige side ligger i øvrigt de såkaldte "Grå stokke", som arkitekten Olaf Schmidth opførte en række af i kvarteret i 1886-1893. De var inspireret af de mange arbejderboliger, der opførtes på den tid, men tilpasset Nyboders eksisterende arkitektur. På den vestlige side ligger der etageejendomme, blandt andet en hjørneejendom ved Gernersgade fra 1874.

Foran pladsen ligger der to indhegnede grønne anlæg til hver sin side. Resten af pladsen af belagt med brosten.

Kilder

  • Storbyens stednavne, s. 252, af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
  • København før og nu - og aldrig, bind 5, Kgs. Nytorv, Rosenborg og Nyboder, s. 398, 417-423, 428-429, af Sys og Godfred Hartmann. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87-7248-033-5

Eksterne henvisninger

55°41′16″N 12°35′12″Ø / 55.68765°N 12.58677°Ø / 55.68765; 12.58677