I denne artikel vil vi udforske Mariero Station, et emne af stor relevans i dag, som påvirker forskellige studieområder, og som har skabt bred interesse for det akademiske samfund og samfundet generelt. Mariero Station repræsenterer et afgørende punkt for at forstå forskellige fænomeners funktion, fra et historisk, videnskabeligt, socialt eller kulturelt perspektiv. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge hvert relevant aspekt af Mariero Station, udforske dets implikationer, dets udvikling over tid, samt mulige løsninger eller tilgange til at løse denne udfordring. Denne artikel har til formål at tilbyde en omfattende, kritisk og reflekterende vision om Mariero Station i et forsøg på at give viden og skabe en informeret debat om dette vigtige emne.
Mariero Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land |
Norge ![]() | ||
Adresse | Marieroalleen, 4017 Stavanger | ||
Kommune |
Stavanger ![]() | ||
Jernbane |
Sørlandsbanen ![]() | ||
Nabostationer |
Paradis Station, Jåttåvågen Station ![]() | ||
Afstand | 594,5 km fra Oslo S | ||
Meter over havet |
4,0 m ![]() | ||
Åbningsdato |
Ca. 1901 (oprindelig station) 16. november 2009 (nuværende station) | ||
Transport | |||
Operatører |
Vy ![]() | ||
Togforbindelser | Lokaltog | ||
Information med symbolet ![]() |
Mariero Station (Mariero holdeplass) er en jernbanestation på Jærbanen, en del af Sørlandsbanen, der ligger i Mariero i Stavanger kommune i Norge. Stationen består af to spor med hver sin sideliggende perron. Den ligger med udsigt over Gandsfjorden.
Den nuværende station er den anden af slagsen. Den første åbnede som trinbræt omkring 1901. Den blev opgraderet til holdeplads 15. september 1922 og til station 15. januar 1945 for atter at blive trinbræt 2. juni 1957.
I forbindelse med etableringen af dobbeltspor mellem Stavanger og Sandnes blev stationen erstattet af en ny 100 m længere mod syd. Det skyldtes at de oprindelige planer for stationen ikke levede op til nye sikkerhedskrav for stationer, der fastsætter at der ikke må etableres perroner i kurver med en radius på under 2000 m. For at leve op til det blev kurven rettet ud og stationen flyttet. Samtidig blev perronerne forlænget til 100 med mulighed for yderligere forlængelse til 170 m. Omlægningen betød desuden, at der måtte foretages en opfyldning i Gandsfjorden, da banen blev flyttet et stykke mod øst. Derudover måtte en lille bådehavn flyttes. Endelig blev der anlagt en ny sti mellem banen og fjorden.