I dagens verden spiller Robert Andrews Millikan en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen, i den sociale, kulturelle eller politiske sfære, er Robert Andrews Millikan blevet et nøgleelement, der påvirker den måde, mennesker interagerer med hinanden og med deres miljø. Robert Andrews Millikan har gennem årene opnået stigende relevans og genereret diskussioner, debatter og forskning inden for forskellige vidensområder. I denne artikel vil vi udforske vigtigheden af Robert Andrews Millikan og hvordan det påvirker samfundet i dag, såvel som dets mulige konsekvenser for fremtiden.
![]() | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 22. marts 1868 ![]() Morrison, Illinois, USA ![]() |
Død | 19. december 1953 (85 år) ![]() San Marino, Californien, USA ![]() |
Dødsårsag | Hjerteanfald ![]() |
Gravsted | Forest Lawn Memorial Park ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Ægtefælle | Greta Millikan ![]() |
Børn | Max Millikan, Clark Blanchard Millikan, Glenn Allan Millikan ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Chicago, Maquoketa Community High School, Columbia University, Oberlin College ![]() |
Medlem af | Académie des sciences, Sovjetunionens videnskabsakademi, National Academy of Sciences, American Association for the Advancement of Science, American Academy of Arts and Sciences med flere ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker ![]() |
Fagområde | Fysik ![]() |
Deltog i | Tredje Congrés Solvay ![]() |
Arbejdsgiver | University of Chicago, California Institute of Technology ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Comstock Prize in Physics (1913), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1944), æresdoktor ved Sorbonne (1939), Oersted-medaljen (1940), Matteucci-medaljen (1925) med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Robert Andrews Millikan (født 22. marts 1868 i Morrison, Illinois, død 19. december 1953 i San Marino, Californien[1]) var en amerikansk fysiker, der i 1910 som den første målte elektronens elektriske ladning. Dette skete ved, at han studerede virkningen af en elektrisk ladet oliedråbes frie fald i et elektrisk felt og opdagede, at dråbens ladning altid var et helt antal elektriske elementarladninger.[1] Millikan studerede også den fotoelektriske effekt, som Albert Einstein havde opstillet en formel for, og fandt herved værdien af Plancks konstant.[1] At han i sine unge dage blev fysiker skyldtes, at han ved en fejltagelse var blevet bedt om at undervise et semester i fysik på universitetet, hvor han var kommet for at læse græsk; han slog til[2] og blev siden professor.[1]
Millikan modtog i 1923 Nobelprisen i fysik for arbejdet med den elektriske elementarladning samt på den fotoelektriske effekt.[3]