I den følgende artikel vil vi udforske i detaljer J. Georg Bednorz, et emne af stor relevans og interesse i nutidens samfund. I årenes løb har J. Georg Bednorz fanget akademikeres, fagfolks og offentlighedens opmærksomhed og genereret adskillige debatter og refleksioner omkring dets betydning, implikationer og mulige løsninger. Fra forskellige tilgange og perspektiver vil vi undersøge de forskellige facetter af J. Georg Bednorz, hvilket giver en dybdegående og kritisk analyse, der vil udvide vores viden og forståelse af dette emne. Uden tvivl spiller J. Georg Bednorz en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen, så det er essentielt at tage det op med stringens og seriøsitet for at bidrage til debatten og den kollektive refleksion.
J. Georg Bednorz | |
---|---|
![]() 9. december 2024 | |
Personlig information | |
Født | 16. maj 1950 (74 år) ![]() Neuenkirchen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Eidgenössische Technische Hochschule Zürich ![]() |
Medlem af | National Academy of Sciences (fra 2018) ![]() |
Beskæftigelse | Fysiker ![]() |
Fagområde | Fysik ![]() |
Arbejdsgiver | IBM ![]() |
Kendte værker | superledning ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (1988), Dannie-Heineman-prisen (1987), Marcel Benoist pris (1986), Agilent Europhysics Prize (1988), Robert-Wichard-Pohl-prisen (1987) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Johannes Georg Bednorz (født 16. maj 1950) er en tysk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1987 sammen med K. Alex Müller for at opdage højtemperatur-superleder i keramik.[1]
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |