James Franck er et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden dens fremkomst har den vakt stor interesse og været genstand for talrige debatter og diskussioner. I denne artikel vil vi grundigt undersøge de mest relevante aspekter relateret til James Franck, fra dets oprindelse til dets implikationer i dag. Vi vil analysere dets indvirkning på samfundet, dets udvikling over tid og mulige fremtidsperspektiver. Derudover vil vi undersøge de forskellige meninger og synspunkter fra eksperter om emnet med det formål at give en omfattende og detaljeret vision, der giver vores læsere mulighed for fuldt ud at forstå vigtigheden og relevansen af James Franck i dag.
James Franck | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 26. august 1882 ![]() Hamborg, Tyskland ![]() |
Død | 21. maj 1964 (81 år) ![]() Göttingen, Niedersachsen, Tyskland ![]() |
Gravsted | Friedhof Ohlsdorf, Oak Woods Cemetery ![]() |
Ægtefælle | Hertha Sponer (fra 1946) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Humboldt-Universität zu Berlin, Wilhelm-Gymnasium ![]() |
Medlem af | Royal Society (fra 1964), Sovjetunionens videnskabsakademi, National Academy of Sciences, Det Preussiske Videnskabsakademi, American Association for the Advancement of Science med flere ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, kemiker ![]() |
Fagområde | Fysik ![]() |
Deltog i | Manhattan Project ![]() |
Arbejdsgiver | University of Chicago, Humboldt-Universität zu Berlin, Georg-August-Universität Göttingen, Johns Hopkins University ![]() |
Elever | Friedrich Georg Houtermans ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannie-Heineman-prisen (1961), Foreign Member of the Royal Society (1964), Jernkorset, Rumford Prize (1955), Max Planck-medaljen (1951) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
![]() |
Nobelprisen i fysik 1925 |
James Franck (født 26. august 1882 i Hamborg, død 21. maj 1964 i Göttingen) var en tysk fysiker.[1]
Han modtog Nobelprisen i fysik i 1925 sammen med Gustav Hertz for deres arbejde med at formulere love om elektroners indvirkning på atomer. Prisen blev først uddelt året efter, da komiteen ikke fandt værdige modtagere i 1925.[2]