I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Philipp Lenard og udforske dens mange aspekter og facetter. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Philipp Lenard været genstand for interesse og debat i adskillige sammenhænge og discipliner. Igennem disse sider vil vi undersøge dets indvirkning på samfundet, dets udvikling over tid og dets betydning på forskellige områder. Uden tvivl har Philipp Lenard sat et uudsletteligt præg på historien og er fortsat en kilde til undersøgelse og refleksion i dag.
![]() | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Philipp Eduard Anton von Lenard ![]() 7. juni 1862 ![]() Bratislava, Slovakiet ![]() |
Død | 20. maj 1947 (84 år) ![]() Messelhausen, Baden-Württemberg, Tyskland ![]() |
Gravsted | Messelhausen ![]() |
Politisk parti | NSDAP ![]() |
Ægtefælle | Katharina Lenard ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Gymnasium Grösslingová[1], Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (til 1886) ![]() |
Elev af | Robert Wilhelm Bunsen ![]() |
Medlem af | Militærforbund for tysk kultur, Kungliga Vetenskapsakademien, Ungarsk Videnskabsakademi, Det Preussiske Videnskabsakademi, Heidelbergs Videnskabelige Akademi (1909-1934) med flere ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, opfinder ![]() |
Fagområde | Fysik ![]() |
Arbejdsgiver | Budapest Universitet for Teknologi og Økonomi, Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Bonns Universitet, Christian-Albrechts-Universität, RWTH Aachen, Universitetet i Wrocław ![]() |
Arbejdssted | Heidelberg ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Matteucci-medaljen (1896), Rumfordmedaljen (1896), Franklin Medal (1932), Nobelprisen i fysik (1905), Goldenes Parteiabzeichen der NSDAP med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Philipp Eduard Anton von Lenard (født 7. juni 1862 i Pressburg, Ungarn, død 20. maj 1947 i Messelhausen[2]) var en tysk fysiker, som leverede bidrag inden for atomfysikken og forskning omkring kondenserede stoffer . Han fik Nobelprisen i fysik i 1905 for sit arbejde med katodestråler.[3]
Lenard huskes desuden som en stærk nationalist og tilhænger af den nazistiske ideologi. Han hævdede, at tysk eller arisk fysik var af højere værdi end anden forskning i fysik, og han angreb i den forbindelse blandt andet Albert Einsteins forskning.[4]