John Bardeen
I dagens verden spiller John Bardeen en vigtig rolle i samfundet. Fra dens indflydelse på folks daglige liv til dens indflydelse på politik og økonomi, har John Bardeen vist sig at være et emne af stor relevans i dag. I årenes løb er John Bardeen og dets indvirkning på forskellige aspekter af livet blevet diskuteret bredt. Denne artikel søger at analysere betydningen af John Bardeen og dets indflydelse på det nuværende samfund, såvel som dets udvikling over tid. Forskellige perspektiver og meninger om John Bardeen vil blive behandlet med det formål at give en omfattende og berigende vision om dette emne.
 John Bardeen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 23. maj 1908  Madison, Wisconsin, USA |
| Død | 30. januar 1991 (82 år) Boston, Massachusetts, USA |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Gravsted | Forest Hill Cemetery |
| Nationalitet |  Amerikansk |
| Bopæl | Madison |
| Far | Charles Russell Bardeen |
| Ægtefælle | Jane Maxwell (gift 1938-91) |
| Børn | William A. Bardeen, James M. Bardeen |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Madison Central High School, Princeton Universitet (til 1936), University of Wisconsin High School, University of Wisconsin-Madison |
| Elev af | Eugene Wigner |
| Medlem af | Royal Society, Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1982), Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1954), American Academy of Arts and Sciences med flere |
| Beskæftigelse | Elektroingeniør, universitetsunderviser, fysiker, opfinder |
| Fagområde | Fysik |
| Arbejdsgiver | University of Minnesota, University of Illinois at Urbana-Champaign |
| Kendt for | Transistoren BCS teori Superledere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Harold Pender Award (1988), Lomonosov-guldmedaljen (1987), National Inventors Hall of Fame (1974), Foreign Member of the Royal Society (1973), Oliver E. Buckley Condensed Matter Prize (1954) med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i fysik 1956 og 1972 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
John Bardeen (født 23. maj 1908 i Madison, Wisconsin, USA, død 30. januar 1991 Boston, Massachusetts), var en amerikansk fysiker og elektrisk ingeniør. Han er den eneste der har modtaget Nobelprisen i fysik to gange. Første gang i 1956 for opfindelsen af transistoren, og igen i 1972 for den fundamentale teori i forbindelse med superledere.
Transistorer revolutionerede den elektroniske industri og banede vejen for informationssamfundet, hvor de er en afgørende komponent i alle elektriske enheder fra telefoner til missiler. Bardeens arbejde med superledere førte til den anden Nobelpris og dette arbejde bruges i dag i Nuklear Magnetisk Resonans og i medicinsk brug i MR-scanning.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |