I denne artikel vil vi behandle emnet Reinhard Genzel på en bred og detaljeret måde. Reinhard Genzel er et emne af stor relevans i dag, som har genereret adskillige debatter og modstridende meninger. Langs disse linjer vil vi analysere forskellige aspekter relateret til Reinhard Genzel, fra dets oprindelse til dets konsekvenser for det nuværende samfund. Derudover vil vi undersøge forskellige synspunkter og ekspertudtalelser med det formål at give læseren en komplet og objektiv vision om dette emne. Gå ikke glip af denne artikel, hvor vi vil opklare alle hemmelighederne bag Reinhard Genzel.
![]() | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 24. marts 1952 (73 år) ![]() Bad Homburg vor der Höhe, Hessen, Tyskland ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Far | Ludwig Genzel ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Bonns Universitet (til 1975), Freiburg Universitet, Berthold-Gymnasium Freiburg ![]() |
Medlem af | Royal Society (2012), Académie des sciences, National Academy of Sciences (fra 2000), Academia Europaea (fra 1995), Det kongelige spanske videnskabsakademi med flere ![]() |
Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, astrofysiker, videnskabsmand ![]() |
Fagområde | Videnskab, astrofysik, submillimeterastronomi, infrarød astronomi ![]() |
Arbejdsgiver | Harvard–Smithsonian Center for Astrophysics, Harvard Universitet, University of California, Berkeley, Ludwig-Maximilians-Universität München, Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik ![]() |
Arbejdssted | München ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden (2014), doctorat honoris causa de l'université Grenoble-Alpes (2023), doctorat honoris causa de l'observatoire de Paris (2014), Foreign Member of the Royal Society (2012), Pour le Mérite for videnskab og kunst (2014) med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Reinhard Genzel (født 24. marts 1952) er en tysk astrofysiker og professor ved University of California, Berkeley. I 2020 modtog han fjerdedelen af Nobelprisen i fysik — Andrea Ghez og Roger Penrose modtog henholdsvis en fjerdedel og halvdelen af prisen — for deres "opdagelse af en formation af et sort hul er en robust forudsigelse af den generelle relativitetsteori".[1]
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |