I dagens verden er _Herbert Kroemer__ blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Uanset om _Herbert Kroemer__ er en ikonisk figur, et grundlæggende koncept eller en betydningsfuld dato, overskrider dens betydning grænser og kulturer. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til _Herbert Kroemer__, fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på historien. Gennem detaljeret analyse vil vi søge at forstå, hvordan _Herbert Kroemer__ har formet vores verden og forbliver relevant i dag. Denne artikel har til formål at give en omfattende og berigende vision af _Herbert Kroemer__, der inviterer læseren til at reflektere og dykke ned i dens betydning og relevans i hverdagen.
Herbert Kroemer | |
---|---|
![]() 24. oktober 2008 | |
Personlig information | |
Født | 25. august 1928 ![]() Weimar, Thüringen, Tyskland ![]() |
Død | 8. marts 2024 (95 år) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Schiller-Universität Jena ![]() |
Medlem af | National Academy of Engineering (fra 1997), National Academy of Sciences (fra 2003), Akademie gemeinnütziger Wissenschaften, American Physical Society ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker ![]() |
Fagområde | Halvleder, teoretisk fysik, fysik, elektroteknik, faststoffysik ![]() |
Arbejdsgiver | University of California, Santa Barbara, University of Colorado Boulder ![]() |
Påvirket af | Friedrich Hund ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (2001), IEEE Fellow, IEEE Jack A. Morton Award[1] (1986), Alexander von Humboldt Fellow, Nobelprisen i fysik (2000) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Herbert Kroemer (født 25. august 1928, død 8. marts 2024[2]) var en amerikansk fysiker og professor i elektro- og computerteknik på University of California, Santa Barbara. Han fik en Ph.D. i teoretisk fysik i 1952 fra Georg-August-Universität Göttingen, Tyskland med en afhandling om varme elektroneffekter på transistorer, der dengang var en ny opfindelse, hvilket igangsatte hans karriere med forskning i halvledere. I 2000 modtog Kroemer halvdelen af nobelprisen i fysik sammen med Zjores Alfjorov "for udviklingen af halvleder-heterostrukturer til brug i højhastigheds- og optoelektronik."[3] Den anden halvdel af prisen gik til Jack Kilby for hans opfindelse af integrerede kredsløb og mikrochips.
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |