I denne artikel vil vi udforske de mest relevante aspekter omkring Isidor Rabi, et emne, der har vakt stor interesse i samtidens samfund. Isidor Rabi har gennem årene repræsenteret et diskussions- og refleksionspunkt på forskellige områder, både fagligt og i dagligdagen. Fra dens oprindelse til dens nuværende virkning har Isidor Rabi været genstand for adskillige undersøgelser, debatter og kontroverser, og er blevet et emne af enorm relevans i dag. Gennem denne analyse søger vi at tilbyde en omfattende og opdateret vision af Isidor Rabi, der giver læseren et komplet og detaljeret overblik, der giver os mulighed for at forstå dets betydning og implikationer i dagens samfund.
Isidor Rabi | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 29. juli 1898 ![]() Rymanów, Polen ![]() |
Død | 11. januar 1988 (89 år) ![]() Manhattan, New York, USA ![]() |
Gravsted | Riverside Cemetery ![]() |
Ægtefælle | Helen Newmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | John Jay Educational Campus, Columbia University, Cornell University ![]() |
Medlem af | National Academy of Sciences (fra 1940), American Association for the Advancement of Science, American Academy of Arts and Sciences, American Philosophical Society, American Physical Society ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, teoretisk fysiker ![]() |
Fagområde | Atomfysik ![]() |
Deltog i | Manhattan Project ![]() |
Arbejdsgiver | Columbia University, Massachusetts Institute of Technology ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer af Æreslegionen, Elliott Cresson-medaljen (1942), Oersted-medaljen (1982), I. I. Rabi Award (1983), Four Freedoms Award – Freedom from Fear med flere ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Isidor Isaac Rabi (født Israel Isaac Rabi, 29. juli 1898, død 11. januar 1988) var en amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1944 for sin opdagelse af kernemagnetisk resonans, som bruges til MR-scanning.[1] Han var også en af de første videnskabsmænd i USA, der arbejdede med magnetron, hvilket bruges i radare og mikrobølgeovne.
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |