I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Bindingsværk. Fra dets indvirkning på samfundet til dets anvendelser i det daglige liv repræsenterer Bindingsværk et emne af universel interesse, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. På denne måde vil vi udforske dens oprindelse, udvikling og relevans i nutidens verden, såvel som udtalelser og perspektiver fra eksperter på området. Forbered dig på at fordybe dig i en dybdegående og mangfoldig analyse af Bindingsværk, som uden tvivl vil give dig ny forståelse og inspiration om dette spændende emne.
Bindingsværk er en bygningskonstruktion, som var almindelig fra oldtiden til omkring 1920. I Danmark er de ældste bevarede bindingsværk fra 1500-tallet[1] og var almindelig byggeri frem til 1800-tallets afslutning.[2] Rammer af tømmer "bindes" og udfyldes med murværk, lerklining, bulværk eller lignende. Feltet mellem tømmerstykkerne kaldes et tavl. Bindingsværk udføres som fag; moduler.
Bindingsværksbygninger kan opføres i op til syv stokværk, svarende til seks etager plus stuen; det er dog meget sjældent med mere end fem stokværk.
Brandfaren ved bindingsværk medførte, at man fra 1700-tallet i mange byer krævede, at facaden mod gaden skulle opføres i grundmur, dvs. af murværk fra kælder til kvist; facaden mod gården, gavle og indvendige bærende vægge var ofte stadigvæk i bindingsværk.[3]
![]() * Hjørnestolpe * Fodrem, med syldsten under. * Stolpe * "Tagrem" * "Skråstiver" * Bjælker, som bærer gulvet og væggene på første sal (andet stokværk) * Fodrem i andet stokværk * Løsholt * Dokke (korte stolper, nærmest lodrette løsholte) |