Kvål Station
I dagens verden er Kvål Station blevet mere og mere relevant på forskellige områder af samfundet. Fra politik til teknologi, underholdning og kultur er Kvål Station blevet et centralt emne, der vækker interesse hos mennesker i alle aldre og forhold. Dens indvirkning er ubestridelig, og dens tilstedeværelse mærkes i alle aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Kvål Station, analysere dets indflydelse på forskellige områder og undersøge, hvordan det har formet den måde, vi tænker og handler på i den moderne verden.
| Kvål Station | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Overblik | |||
| Land |
Norge  | ||
| Tidligere navn(e) | Kvaal | ||
| Adresse | Stasjonsvegen 1, 7228 Kvål | ||
| Kommune |
Melhus Kommune | ||
| Jernbane |
Dovrebanen | ||
| Nabostationer |
Søberg Station, Ler Station | ||
| Afstand | 525,3 km fra Oslo S | ||
| Meter over havet | 50,3 | ||
| Åbningsdato | 5. august 1864 | ||
| Arkitekt |
Gudmund Hoel og Bjarne Friis Baastad (revet ned i 2009) | ||
| Transport | |||
| Operatører |
Vy | ||
| Togforbindelser | Regionaltog | ||
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |||
Kvål Station (Kvål stasjon) er en jernbanestation på Dovrebanen, der ligger ved byområdet Kvål i Melhus kommune i Norge. Stationen består af et spor og en perron med et læskur.
Stationen åbnede som holdeplads 5. august 1864, da Trondhjem–Størenbanen, nu en del af Dovrebanen, stod færdig. Oprindeligt hed den Kvaal, men den skiftede navn til Kvål 23. april 1921. Den blev opgraderet til station omkring 1880. 1. august 1965 blev den nedgraderet til trinbræt. Stationsbygningen, der var opført i gulmalet træ efter tegninger af Gudmund Hoel og Bjarne Friis Baastad, blev revet ned i oktober 2009.
Litteratur
- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar / Oslo: Norsk Jernbaneklubb / Norsk Jernbanemuseum. s. 88-89, 92. ISBN 82-90286-28-7.
- Aasmund Dahl, red. (1992). NSBs bygningsregistrering: Trondheim distrikt: Trondheim-Størenbanen. NSB Arkitektkontoret. s. 61-84.
- Thor Bjerke og Roar Stenersen (2002). Rørosbaneboka. s. 270. ISBN 82-90286-24-4.
