Snåsa Station
I de seneste årtier har Snåsa Station været genstand for stigende interesse blandt forskere, akademikere og fagfolk fra forskellige felter. Virkningen af Snåsa Station på det moderne samfund er ubestridelig, dens implikationer spænder fra den økonomiske til den kulturelle sfære, herunder sundheds- og teknologiområdet. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Snåsa Station og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af vores daglige liv. Fra sin rolle i dannelsen af identiteter til sin deltagelse i udviklingen af forretningsstrategier er Snåsa Station blevet et relevant emne, der fortjener at blive undersøgt fra flere perspektiver. Gennem analysen af Snåsa Station søger vi at kaste lys over dens implikationer og optrevle dens kompleksitet, for bedre at forstå dens rolle i den moderne verden.
| Snåsa Station | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Overblik | |||
| Land |
Norge  | ||
| Adresse | 7760, Snåsa | ||
| Kommune |
Snåsa | ||
| Jernbane |
Sunnan–Snåsa, Snåsa–Grong, Sunnan–Grong–Namsosbanen, Nordlandsbanen | ||
| Nabostationer |
Agle Station, Jørstad Station | ||
| Afstand | 181,64 km fra Trondheim S | ||
| Meter over havet | 70,6 | ||
| Åbningsdato |
30. oktober 1926 | ||
| Arkitekt | R. Werenskiold | ||
| Transport | |||
| Operatører |
Vy | ||
| Togforbindelser | Fjerntog | ||
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |||
Snåsa Station (Snåsa stasjon) er en jernbanestation på Nordlandsbanen, der ligger i byområdet Snåsa i Norge. Stationen består af nogle få spor, to perroner og en stationsbygning i rødmalet træ med ventesal og toilet.
Stationen åbnede 30. oktober 1926, da banen blev forlænget dertil fra Sunnan. Den fungerede som endestation, indtil det næste stykke videre til Grong åbnede 30. november 1929. Stationen blev fjernstyret 23. november 1984 og gjort ubemandet 1. oktober 1997.
Stationsbygningen blev opført i 1920 efter tegninger af R. Werenskiold fra NSB Arkitektkontor. Den toetages bygning er opført i træ i laftekonstruktion og rummede oprindeligt ventesal, ekspedition og restaurant i stueetagen og tjenestebolig på første sal. En tilbygning blev benyttet til ilgods. Werenskiold tegnede desuden pakhuset, en banevogterbolig og dennes udhus.
Litteratur
- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 122-123. ISBN 82-90286-28-7.
- Aasmund Dahl, red. (1993). NSBs bygningsregistrering: Trondheim distrikt: Nordlandsbanen 1. NSB Arkitektkontoret. s. 69-80.
