Klyde

I dagens verden er Klyde blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på det personlige plan, har Klyde udløst endeløse debatter og forskning, der søger at forstå dens sande betydning og omfang. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Klyde fået endnu større relevans, og det har skabt debatter og refleksioner inden for forskellige områder som politik, økonomi, kultur og miljø. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter og perspektiver relateret til Klyde, analysere dens betydning i dag og dens fremtidige projektion.

Klyde
Klyde Foto: Ron Eggert
Klyde
Foto: Ron Eggert
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]

Sårbar (DKRL)[2][3]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenCharadriiformes
(Mågevadefugle)
UnderordenCharadrii
FamilieRecurvirostridae
(Klyde-familien)
SlægtRecurvirostra
ArtR. avosetta
Videnskabeligt artsnavn
Recurvirostra avosetta
Linnaeus 1758
Kort
Range of R. avosetta      Yngleområde      Findes      Yngler ikke
Range of R. avosetta

     Yngleområde      Findes

     Yngler ikke
Hjælp til læsning af taksobokse

Klyden (Recurvirostra avosetta) er en vadefugl, der er udbredt i Europa og Centralasien samt i Øst- og Sydafrika.

Udseende

Klyden er 43 cm lang fra næb til hale. Den er nemt kendelig på sin sorthvide fjerdragt og det lange opadkrummede næb.

Forekomst

Klyden yngler i kolonier på marsk- og strandenge og gerne på småøer og holme. Klyderne findes i Europa og i store dele af Afrika og Asien. Danmark er på nordgrænsen af klydernes udbredelse. Om efteråret samles klyderne ved Vadehavet, før de trækker sydpå til Sydvesteuropa og Vestafrika. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.[3]

Adfærd

Med det opadkrummede næb "skummer" klyden vandoverfladen for krebsdyr, orme, fiskeæg og alger. I modsætning til de fleste andre vadefugle, kan man se klyderne svømme på vandet, og den har svømmehud mellem tæerne.

Krager og måger kan finde på at tage både klydeunger og klydeæg, hvis de kan slippe af sted med det. Derfor ses klyder slutte sig sammen og mobbe måger og krager, hvis disse kommer for tæt på rederne. En anden taktik klyden anvender for at beskytte sin rede, er at lade som om den selv har brækket vingen og derved trække rovdyrets opmærksomhed væk fra reden.

Klyderne ankommer til Danmark i løbet af marts, og æglægningen finder sted i slutningen af april. Klækningen af ungerne sker i midten af maj, og umiddelbart efter går forældrene med deres unger ud på vaden, hvor de æder vandinsekter og orme. I løbet af juli, august og september ses klyderne samlet i store, fælles territorier, hvor de fælder dragten. Inden de voksne fugle er færdige med fældningen, begiver ungfuglene sig mod overvintringspladserne, som strækker sig fra Vesteuropa til Middelhavet og videre til Vestafrika. I løbet af september og i starten af oktober begynder efterårstrækket for de voksne fugle.

Galleri

  • Klyden har svømmehud mellem tæerne og kan svømme godt.
    Klyden har svømmehud mellem tæerne og kan svømme godt.
  • Klyden er en høj vadefugl, cirka 50 cm høj.
    Klyden er en høj vadefugl, cirka 50 cm høj.
  • Juvenile Klyde.
    Juvenile Klyde.
  • Æg af Klyde.
    Æg af Klyde.
  • En Klyde søger mad.

Kilder og henvisninger

  1. ^ Recurvirostra avosetta rødlistestatus og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 26. januar 2021
  2. ^ Flensted, K.N. og Sterup, J. (2019), "Fugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 21. januar 2020
  3. ^ a b Klyde Den danske rødliste, bios.au.dk hentet 26. januar 2021