Markpiber

I denne artikel vil vi tage fat på spørgsmålet om Markpiber, som er blevet aktuelt i nyere tid. Markpiber er et emne, der har vakt interesse hos akademikere, forskere, fagfolk og den brede offentlighed. I de senere år er der sket en stigning i antallet af publikationer, forskning og debatter omkring Markpiber, hvilket har tilskyndet til yderligere undersøgelse og forståelse af det. Derfor er det essentielt at analysere og reflektere over Markpiber, for at tilegne sig større viden og forståelse om dens indflydelse på forskellige områder. Derfor foreslår vi i denne artikel at give et bredt og detaljeret blik på Markpiber, der adresserer dets forskellige dimensioner, implikationer og mulige fremtidige perspektiver.

Markpiber
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]

Kritisk truet  (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenPasseriformes (Spurvefugle)
FamilieMotacillidae
SlægtAnthus
ArtA. campestris
Videnskabeligt artsnavn
Anthus campestris
(Linnaeus, 1758)
Kort
Udbredelse af A. campestris     Yngleområde      fugletræk      vinterophold
Udbredelse af A. campestris     Yngleområde      fugletræk      vinterophold
Synonymer
  • Alauda campestris Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Markpiber (Anthus campestris) er en 17 centimeter stor spurvefugl, der yngler spredt over en stor del af Eurasien. Arten er i Europa især udbredt i Syd- og Østeuropa. Den er en sjælden ynglefugl i Danmark i klitter og andre åbne steder nær kysten. Det er en trækfugl, der overvintrer i sahelområdet i Afrika, på den Arabiske Halvø eller i Grækenland og Tyrkiet.

Markpiberen er tydeligt forskellig fra de fleste andre pibere, idet dens fjerdragt er lysere og som regel uden pletter på undersiden. Halen er lang og gulbrun med hvide kanter. Stemmen er karakteristisk, da sangen er et kraftigt, mere eller mindre taktfast gentaget zirr-li og kaldet et schilp eller tsiiip, der minder om gråspurvens eller den gule vipstjerts. Sangen fremføres oftest i sangflugt i store buer højt over jorden.

Bestanden af markpiber er i den sidste del af 1900-tallet gået tilbage i de fleste europæiske lande. I Danmark blev der i 2011 kun registreret to ynglepar, mens der i 1978 blev vurderet at være 30-50 par. Den er regnet som kritisk truet på den danske rødliste 2019.[2]

Kilder og henvisninger

  1. ^ Anthus campestris på iucnredlist.org hentet 26. december 2020
  2. ^ a b Markpiber på bios.au.dk hentet 26. december 2020
  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Markpiber
  • Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
  • Dansk Ornitologisk Forening. "Markpiber (Anthus campestris)". Arkiveret fra originalen 7. januar 2008. Hentet 2013-07-28.
Anthus campestris