I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Svaleklire. Dette emne/titel/person har vakt stor interesse gennem historien og har skabt adskillige kontroverser, debatter og refleksioner. Hvad enten det skyldes dets relevans på det akademiske område, dets indflydelse på samfundet eller dets kulturelle indflydelse, har Svaleklire sat et betydeligt spor på forskellige områder. Igennem denne artikel vil vi udforske dens oprindelse, udvikling, karakteristika og dens betydning i dag, for bedre at forstå dens relevans i den moderne verden. Så gør dig klar til at tage på en fascinerende rejse rundt i Svaleklire og opdag alle de aspekter, der gør det så spændende og spændende!
Svaleklire | |
---|---|
![]() | |
Bevaringsstatus | |
![]() Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
![]() Truet (DKRL)[2] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Charadriiformes (Mågevadefugle) |
Familie | Scolopacidae (Sneppefugle) |
Slægt | Tringa |
Art | T. ochropus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Tringa ochropus Linnaeus 1758 | |
Kort | |
![]() Udbredelse af T. ochropus Yngleområde træk rasteområde/vinterkvarter | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Svaleklire (Tringa ochropus) er en sjælden yngletrækfugl i Danmark, men ret almindelig som trækgæst fra Fennoskandinavien. Svalekliren kan i flugten minde om en bysvale pga. sin hvide overgump. Den overvinter i tropisk Vestafrika eller i det sydvestlige Europa.
Svalekliren ligner tinksmeden, men er mørkere. Den kendes bedst på sin stemme, der er et klingende tuit-vit-vit. Til forskel fra de fleste andre vadefugle yngler svalekliren i fugtige skove med småsøer, hvor den ofte overtager gamle drosselreder. Den blev første gang fundet ynglende i Danmark i 1956. Siden har den bredt sig, og den har nu sin største bestand i Gribskov. Den er regnet som en truet art på den danske rødliste 2019.[2]
Spire Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |