Skeand
Skeand er et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden dens fremkomst har den vakt stor interesse og været genstand for talrige debatter og diskussioner. I denne artikel vil vi grundigt undersøge de mest relevante aspekter relateret til Skeand, fra dets oprindelse til dets implikationer i dag. Vi vil analysere dets indvirkning på samfundet, dets udvikling over tid og mulige fremtidsperspektiver. Derudover vil vi undersøge de forskellige meninger og synspunkter fra eksperter om emnet med det formål at give en omfattende og detaljeret vision, der giver vores læsere mulighed for fuldt ud at forstå vigtigheden og relevansen af Skeand i dag.
| Skeand | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
 Sårbar (DKRL)[2] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Anseriformes (Andefugle) |
| Familie | Anatidae (Egentlige andefugle) |
| Underfamilie | Anatinae (Ægte ænder) |
| Slægt | Anas |
| Art | A. clypeata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Anas clypeata Linnaeus, 1758 | |
| Kort | |
 Skeandens europæiske udbredelsesområde
Sommer Hele året Vinter | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Skeand (latin: Anas clypeata) er en fugl i familien af egentlige andefugle. Den har en længde på 44-52 cm med et vingefang på 70-84 cm. Den kan leve op til 20 år.[3] Fuglen er almindelig i Danmark som trækfugl, mens den er mere sjælden som ynglefugl.
Hvert år omkring midten af april lægger hunnen 9-11 æg med en udrugningstid på 22-23 dage. Det er altid hunnen alene, der sørger for pasningen af ungerne. Ynglepladserne findes fx i Vestjylland, Sønderjylland, ved Limfjorden, Sydfynske Øhav og på Sydhavsøerne. Særligt store bestande findes i Tøndermarsken og på Saltholm. Det er især i lavvandsområder og i søer ved kysterne at man kan finde denne andefugl. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.[2]
Skeandens føde består af meget små vanddyr, fx krebsdyr o.l., og ligeledes vandplanter og frø. Oftest findes føden i vandoverfladen, hvor fuglen "sier" vandet ved hjælp af sit skeformede næb.
Kilder og henvisninger
- ^ Anas clypeata rødlistestatus og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 29. januar 2021
- ^ a b Skeand Den danske rødliste, bios.au.dk hentet 29. januar 2021
- ^ Politikens store fuglebog
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Skeand
- Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
- Dansk Ornitologisk Forening. "Skeand (Anas clypeata)". Arkiveret fra originalen 2013-05-23. Hentet 2013-11-29.
