I denne artikel vil vi tage fat på emnet Stenpikker, som har vakt stor interesse i nutidens samfund på grund af dets relevans og gennemslagskraft på forskellige områder. Stenpikker er et emne, der har skabt polemik og debat, samt vakt interesse hos eksperter og specialister på området. Langs disse linjer vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Stenpikker, undersøge dets oprindelse, evolution, implikationer og mulige løsninger. Der er ingen tvivl om, at Stenpikker repræsenterer et emne af stor betydning i den aktuelle kontekst, så det er væsentligt at uddybe dens forståelse og analyse.
Stenpikker | |
---|---|
![]() | |
Bevaringsstatus | |
![]() Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
![]() Sårbar (DKRL)[2] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
Familie | Muscicapidae |
Slægt | Oenanthe (Stenpikkere) |
Art | O. oenanthe |
Videnskabeligt artsnavn | |
Oenanthe oenanthe (Linnaeus, 1758) | |
Kort | |
![]() | |
Synonymer | |
Motacilla Oenanthe Linnaeus, 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Stenpikker (Oenanthe oenanthe, også kaldet digesmutte) er en 15 centimeter stor spurvefugl, der findes udbredt i åbne områder med sten og lav vegetation i store dele af Europa, Asien, Nordafrika, Grønland og det nordligste Nordamerika. Arten lever især af insekter, der fanges både i luften og på jorden. I Danmark yngler den spredt over hele landet ved stendiger, grusgrave eller byggepladser, især langs kysterne. Det er en trækfugl og de danske fugle samt de fleste andre bestande overvintrer i Afrikas sahelområde. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.[2]
Fjerdragten er forskellig for de to køn. Hanner i yngledragt har grå isse og ryg, en sort tegning gennem øjet og sorte vinger. Undersiden er lys med svagt rustfarvet bryst. Hunner og hanner udenfor ynglesæsonen har en blegere, brunlig fjerdragt. Karakteristisk for alle dragter er en hvid overgump og en haletegning, der ligner et omvendt sort T, idet halens sider mod basis er hvide. Stenpikker kendes i øvrigt på ofte at have en opret holdning og at slå med halen. Kaldet er en hård lyd som når to sten slås mod hinanden.