Storspove
I dagens verden er Storspove blevet et relevant og interessant emne for mange mennesker. Uanset om det er dets indflydelse på samfundet, dets relevans i historien eller dets indflydelse på populærkulturen, har Storspove fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Storspove, analysere dens betydning, dens udvikling over tid og dens rolle i forskellige sammenhænge. Gennem en omfattende og tværfaglig tilgang vil vi forsøge at kaste lys over dette spændende og betydningsfulde emne og tilbyde vores læsere et dybere og mere omfattende syn på Storspove.
| Storspove | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Næsten truet (IUCN 3.1)[1] | |
 Sårbar (DKRL)[2] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Charadriiformes (Mågevadefugle) |
| Underorden | Charadrii |
| Familie | Scolopacidae (Sneppefugle) |
| Slægt | Numenius (Spover) |
| Art | N. arquata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Numenius arquata (Linnaeus, 1758) | |
| Kort | |
 Udbredelse af N. arquata Hele året sommer vinterkvarter | |
| Synonymer | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Storspoven eller den store regnspove (Numenius arquata) er en spove i familien sneppefugle, der yngler i de nordligste og mellemste dele af Europa og Asien. Artens melankolske fløjten er karakteristisk fra især flyvende fugle om foråret. Den er kendt fra ældre tid som et varsel om både regn og forår.[3] Storspoven kan blive op til 32 år gammel, men bliver typisk cirka 5 år.[4]
Udseende og stemme
Den har en længde på 50-57 cm og vejer 575-950 gram (hunnerne størst). Den har et vingefang på 80-100 cm. Den er dermed den største af de danske vadefugle. Næbbet er langt og lidt nedadbuet og bliver op til 19 cm i længden.
Under trækket, især forårstrækket i marts-april, kan man høre dens dybe fløjtetoner. Omstrejfende regnspover er lette at lokke helt nær på, hvis man efterligner deres fløjt.
Forekomst
Storspoven yngler i de nordligste og mellemste dele af Europa og Asien.[5] Om vinteren trækker storspoven sydpå til Afrika, det sydlige Europa og det sydlige Asien.
Storspoven findes i Danmark især ynglende på Saltholm, Læsø og i Nord- og Vestjylland. Den yngler i sumpede områder som marsk, moser og nogle steder også på heder og enge. Den har været ynglefugl i Danmark siden 1934, hvor den genindvandrede efter at have været udryddet fra midten af 1800-tallet på grund af jagt.
Den lægger sine æg i en rede på en tue eller direkte på jorden eller sandet. Hunnen lægger normalt fire æg. Æggene er olivenbrune og godt camouflerede med rødbrune pletter. Den tager tilbage til Afrika i juni-september.
I Danmark ses storspoven på vaderne langs vores flade strande, som for eksempel ved Vadehavet i Jylland eller ved Nørre Næråstranden på Fyn. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.[2]
Føde
Regnspoven lever blandt andet af sandorme og muslinger, som den får fat i med sit lange næb dybt i vaden.
Kilder og henvisninger
- ^ Numenius arquata rødlistestatus og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 23. januar 2021
- ^ a b Storspove Den danske rødliste, bios.au.dk hentet 23. januar 2021
- ^ Vagn J Brøndegaard (1978): Folk og Fauna: Spove, bind 2. Online udgave fra Kungl. Skogs- och Lantbruksakademien.
- ^ Robinson, R.A. (2005) BirdFacts: profiles of birds occurring in Britain & Ireland BTO Research Report 407. BTO, Thetford
- ^ R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle II. Lomfugle, Stormfugle, Vandhøns, Tranefugle og Vadefugle. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1926. (Copyright udløbet)
