I dagens verden er Krage et yderst relevant emne, der har fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner af alle typer. Fra dens indflydelse på hverdagen til dens indvirkning på samfundet generelt, har Krage skabt konstant debat og drevet søgen efter innovative løsninger. Med en tværfaglig tilgang søger denne artikel at udforske de forskellige aspekter relateret til Krage, og tilbyder en omfattende og opdateret vision om dette emne. Gennem analysen af forskellige casestudier er målet at give læseren en global og kritisk vision, der tillader en bedre forståelse af vigtigheden af Krage i nutidens verden og dets mulige implikationer for fremtiden.
Krage er det almindeligt brugte navn for gråkrage, der er den mest udbredte krage i Danmark, og sortkrage.[1]
Tidligere blev de regnet for underarter af krage. Gråkrage og sortkrage ses i dag som værende to forskellige arter. De tilhører begge slægten Corvus (krager).
Kragen har en høj intelligens[2][3][4] ligesom mange andre fugle i kragefamilien.[5][6][7][8]
Kragen er monogam (danner par) og territoriehævdende, når den yngler. Reden anbringes typisk højt i træer i skovkanter, levende hegn og remiser.
Kragen spiser gerne æg og yngel fra andre fugle, mens den uden for ynglesæson lever af korn, rodfrugter, ådsler mv. Den er opportunistisk og er i princippet altædende.