I dag er Folketingsvalget 1869 et meget vigtigt emne, der har fanget opmærksomheden hos adskillige mennesker rundt om i verden. Med den konstante udvikling af samfundet og teknologien er Folketingsvalget 1869 blevet et grundlæggende aspekt i vores daglige liv. Fra dens indflydelse på den globale økonomi til dens indflydelse på personlige relationer, har Folketingsvalget 1869 skabt en hidtil uset interesse. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter af Folketingsvalget 1869, og hvordan det har formet vores syn på verden i dag. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse for bedre at forstå den rolle Folketingsvalget 1869 spiller i det moderne samfund.
Der afholdtes valg til Folketinget 22. september 1869.[1] Der valgtes i Danmark 101 folketingsmedlemmer i samme antal enkeltmandskredse. Desuden valgtes på Færøerne 1 folketingsmedlem 18. oktober 1869.[2]
I 48 af valgkredsene blev valget afgjort ved kåring,[3] mens der blev afholdt afstemning i 53 valgkredse. I kredsene med afstemning var der 141.637 vælgere som var 54,0 % af alle Danmarks stemmeberettigede vælgere.[4] Af disse stemte 42.730 vælgere, svarende til en stemmeprocent på 30,2 %.[4]
Ved fredsslutningen efter den 2. slesvigske krig var Danmarks grænse til Slesvig blevet justeret, hvilket påvirkede fordelingen af valgkredse. De kongerigske enklaver i Slesvig var blevet byttet med otte sogne i det nordøstlige Slesvig, et område ved Ribe og Ærø.[5] Det betød at Ribe Amts 5. valgkreds, som hovedsageligt bestod af kongerigske enklaver, var blevet nedlagt. De nordlige otte sogne fra Tyrstrup Herred i Slesvig (som herefter blev til Nørre Tyrstrup Herred) blev sammen med nogle sogne i Ribe Amts 4. valgkreds til en ny 6. valgkreds i Vejle Amt, mens et område var blev flyttet fra Ribe Amts 3. valgkreds til 4. valgkreds. Endelig blev Ærø en ny 6. valgkreds i Svendborg Amt.[6]
Der var således sket en udvidelse af Folketinget fra 101 medlemmer til 102 medlemmer inkl. det færøske medlem i forhold til folketingsvalget i 1864.
Parti | Stemmer i alt | Procent | Mandater | +/- |
---|---|---|---|---|
Højre | 10 | - | ||
Mellempartiet | 27 | +9 | ||
De Nationalliberale | 7 | -13 | ||
Det Nationale Venstre | 21 | +1 | ||
Det Folkelige Venstre | 21 | +3 | ||
A.F. Tschernings Venstre | 15 | -3 | ||
Total | 101 |