Folketingsvalget 1939

I dag har Folketingsvalget 1939 fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden. Siden opdagelsen har Folketingsvalget 1939 været genstand for debat, forskning og fascination. Både eksperter og hobbyfolk har brugt utallige timer på at optrevle mysterierne omkring Folketingsvalget 1939 og udforske dets oprindelse, virkning og mulige konsekvenser for fremtiden. I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af ​​Folketingsvalget 1939, og undersøge dens betydning og relevans i forskellige områder af dagligdagen. Tag med os på denne rejse for at opdage alt bag Folketingsvalget 1939, og hvordan det har påvirket vores samfund.

Folketingsvalget den 3. april 1939 det sidste valg før besættelsen. Baggrunden for valget var, at der 11. marts var vedtaget et forslag til ny grundlov, og ifølge den gældende grundlov så skulle et forslag til ny grundlov vedtages igen af en ny rigsdag, førend det kunne sendes til folkeafstemning. Derfor var det praktisk, at udskrive valget straks i stedet for at vente helt til valgperiodens udløb.

Mandaternes fordeling efter amts- og storkredse
Partier Partiformand Stemmer Pct. af stemmetal Mandater +/-
Socialdemokratiet Thorvald Stauning 729.619 42,9% 64 -4
Venstre Thomas Madsen-Mygdal 309.355 18,2% 30 +2
Det Konservative Folkeparti John Christmas Møller 301.625 17,8% 26 -
Det Radikale Venstre Peter Munch 161.834 9,5% 14 -
Bondepartiet [1] Valdemar Thomsen 50.829 3,0% 4 -1
Danmarks Kommunistiske Parti Aksel Larsen 40.893 2,4% 3 +1
Danmarks Retsforbund Viggo Starcke 33.783 2,0% 3 -1
DNSAP Frits Clausen 31.032 1,8% 3 +3
Nationalt Samvirke Victor Pürschel 17.350 1,0% 0 Nyt Parti
Slesvigsk Parti Jens Møller 15.016 0,9% 1 -
Dansk Samling Arne Sørensen 8.553 0,5% 0 Nyt Parti
Valgdeltagelse 79,2%
Kilde Hvem Hvad Hvor 1940

Danmarkshistorien.dk

  1. ^ Tidligere "Frie Folkeparti"

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.