Folketingsvalget 1879
I denne artikel skal vi dykke ned i emnet Folketingsvalget 1879, et emne der har vakt interesse og debat i nyere tid. _Var1 har opnået relevans på grund af sin indflydelse på forskellige områder, fra politik til videnskab, herunder kultur og samfund generelt. Igennem denne artikel vil vi analysere de forskellige perspektiver, der findes på Folketingsvalget 1879, hvilket giver et komplet og objektivt overblik, der giver læseren mulighed for at danne sig en informeret mening om emnet. Derudover vil vi udforske oprindelsen og udviklingen af Folketingsvalget 1879, såvel som dens relevans i den aktuelle kontekst. Uden tvivl udgør Folketingsvalget 1879 et emne af stor betydning, som fortjener at blive behandlet omhyggeligt og objektivt, og det er netop formålet med denne artikel at tilbyde en komplet og detaljeret vision af dette emne, der er så relevant i dag.
Der afholdtes valg til Folketinget 3. januar 1879. Der blev valgt 104 medlemmer til det nye folketing.[1]
Resultat
| Parti | Stemmer i alt | Procent | Mandater | +/- |
|---|---|---|---|---|
| Højre | 22 | - | ||
| De Nationalliberale | 10 | -9 | ||
| Mellempartiet | 3 | -4 | ||
| Moderate Venstre | 26 | - | ||
| Folketingets Venstre | 39 | - | ||
| Uden for grupperne | 2 | - | ||
| Total | 104 |
Stemmeberettigede
I årene 1879-80 var 304.585 danskere stemmeberettigede.
| Erhverv | antal |
|---|---|
| Embedsmænd, Lærere, osv. | 10992 |
| Underordnede bestillingsmænd | 12104 |
| Jordbrugere: | |
| med 12 Td. Hartkorn og derover | 1775 |
| fra 4-12 Td. Hartk. | 24578 |
| fra 1-4 Td. Hartk. | 36769 |
| fra 2 Skp. - 1 Td. Hartk. | 48573 |
| Under 2 Skp. Hartk. | 29729 |
| Industridrivende: | |
| Hovedpersoner | 36581 |
| Medhjælpere | 13973 |
| Handlende osv. | 16473 |
| Søfarende osv. | 8478 |
| Arbejdsmænd | 44418 |
| Pensionister og Aftægtsmænd | 15426 |
| Kapitalister | 3094 |
| Uopgiven livsstilling | 1622 |
| Kilde | Danmarks Statistik[2] |
| Sted | Vælgere |
|---|---|
| København | 123 vælgere |
| Øvrige købstæder på øerne | 156 |
| Købstæder i Jylland | 149 |
| Landdistrikterne på øerne | 165 |
| Landdistrikterne i Jylland | 155 |
Notater: Tabellen viser tallene pr. 1000 personer, i forhold til den samlede befolkning ud fra folketællingslister (1.980.675 personer).[3]
Kilder
- ^ Skov, Kaare R.(1999). Demokratiets Danmarkshistorie – Gennem 150 år København: Aschenhoug.
- ^ "Folkethingsvalgene i Aarene 1876 og 1879" Arkiveret 13. januar 2015 hos Wayback Machine, udgivet af Danmarks Statistik, 31. december 1880, side 192-193
- ^ Folkethingsvalgene i Aarene 1876 og 1879 Arkiveret 13. januar 2015 hos Wayback Machine, udgivet af Danmarks Statistik
