Bredebrokredsen

I denne artikel vil vi udforske spørgsmålet om Bredebrokredsen fra et multidimensionelt perspektiv, analysere dets implikationer, konsekvenser og mulige løsninger. Bredebrokredsen er et emne, der har fanget opmærksomhed hos akademikere, aktivister, statslige institutioner og samfundet generelt på grund af dets relevans i den aktuelle kontekst. Gennem en dyb analyse sigter vi mod at give en omfattende vision af Bredebrokredsen, der adresserer dets mest relevante aspekter, dets forbindelser med andre fænomener og dets potentielle indvirkning på forskellige områder. Med det formål at berige debatten omkring Bredebrokredsen, har denne artikel til formål at tilbyde en helhedsvision, der inviterer til refleksion og konstruktiv dialog.

De største kongerigske enklaver i Slesvig (ikke alle er vist). Området omkring Ribe og Mandø tilhørte Ribekredsen (Ribe Amts 3. Valgkreds). De sydligere enklaver udgjorde Bredebrokredsen.

Bredebrokredsen (officielt: Ribe Amts 5. Valgkreds) var fra 1849 til 1866 en valgkreds til Folketinget. Kredsen bestod af kongerigske enklaver i den vestlige del af Slesvig som var repræsenteret i Folketinget. Ved fredsaftalen efter 2. slesvigske krig blev alle områder i valgkredsen på nær Vester Vedsted Sogn afstået til Preussen, og kredsen blev nedlagt med virkning fra 1866. Vester Vedsted Sogn blev ved Bredebrokredsens nedlæggelse overført til Ribekredsen (Ribe Amts 3. Valgkreds).[1][2][3][4]

Valgkredsens valgsted var i Bredebro i Brede Sogn. Kredsen bestod af følgende områder:[5]

Folketingsmedlemmer valgt i Bredebrokredsen

Kildeangivelserne i parentes henviser til sidetal i bind I af Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948

  • C.F. Gram 4. december 1849 — 4. august 1852 (I, s. 165)
  • M. Brodersen 4. august 1852 — 27. maj 1853 (I, s. 73)
  • N.A. Hansen 27. maj 1853 — 14. juni 1858 (I, s. 196-197)
  • Sofus Høgsbro 14. juni 1858 — 4. juni 1866 (I, s. 228)

Referencer

  1. ^ Helge Larsen (31. marts 2014). "Sofus Høgsbro". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).
  2. ^ Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873 i Statistiske Meddelelser 12. Bind, side 84-224, Det statistiske Bureau, København 1875, side 188
  3. ^ "Udkast til Lov indeholdende Forandringer i og Tillæg til Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849", Rigsdagstidende 1865-66 Tillæg A, Spalte 811-812
  4. ^ Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i Statistiske Meddelelser 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1918, side 9
  5. ^ En tabellarisk Oversigt over de Valgberettigede ved Folkethingsvalg i Kongeriget Danmark og over Valgrettens Afbenyttelse sammesteds i Aaret 1849 i Statistisk Tabelværk ny Række, andet Bind, København 1851, side 164

Kilder

For valgte folketingsmedlemmer:

For kommuneinddeling: