I dag vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Arthur Harden. Uanset hvad det betyder for hver person, er Arthur Harden et emne, der har fanget opmærksomhed fra millioner rundt om i verden gennem årene. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på populærkulturen har Arthur Harden været et konstant diskussionspunkt og et emne af interesse for både forskere, entusiaster og nysgerrige. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Arthur Harden, analysere dens betydning i forskellige sammenhænge og dens udvikling over tid. Gør dig klar til at begive dig ud på en opdagelsesrejse og lære om Arthur Harden!
![]() | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 12. oktober 1865 Manchester, Lancashire, England, Storbritannien |
Død | 17. juni 1940 (74 år) Bourne End, Buckinghamshire, England, UK |
Nationalitet | Engelsk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Manchester MSc, University of Erlangen PhD |
Akademisk vejleder | Otto Fischer |
Medlem af | Royal Society, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina ![]() |
Beskæftigelse | Professor, biokemiker, kemiker ![]() |
Forskningsområde | Biokemi |
Arbejdsgiver | Lister Institute of Preventive Medicine, University of Manchester ![]() |
Arbejdssted | Lister Institute |
Kendt for | Kemi i gærceller |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society, Davy-medalje (1935), Nobelprisen i kemi (1929) ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Sir Arthur Harden FRS[1] (12. oktober 1865 i Manchester, Lancashire - 17. juni 1940 i Bourne End, Buckinghamshire) var en britisk biokemiker. Sammen med Hans von Euler-Chelpin modtog han Nobelprisen i kemi i 1929 for deres arbejde med fermentering af sukker og fermentive enzymer.[2][3]
Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |