Paul Karrer
I dagens verden er Paul Karrer blevet et emne, der vækker stigende interesse i samfundet. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på dagligdagen eller dets indflydelse på den kulturelle sfære, har Paul Karrer fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Siden dens fremkomst har Paul Karrer været genstand for debat, undersøgelse og forskning, og dens betydning er ikke blevet mindre med tiden. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Paul Karrer og dens betydning i den moderne verden, analysere dens udvikling, dens virkning og dens relevans i dag.
 Paul Karrer | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 21. april 1889 Moskva, Rusland |
| Død | 18. juni 1971 (82 år) Zürich, Schweiz |
| Gravsted | Fluntern Kirkegård  |
| Nationalitet | Schweizisk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universität Zürich |
| Akademisk vejleder | Alfred Werner |
| Medlem af | Royal Society (fra 1947), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1945), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1940) med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, biokemiker, kemiker |
| Forskningsområde | Kemi |
| Faglig interesse | Organisk kemi |
| Arbejdsgiver | Universität Zürich (1919-1959) |
| Arbejdssted | Universität Zürich |
| Kendt for | Vitaminer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Doctorat honoris causa de l'université de Lyon (1937), æresdoktor ved Sorbonne (1938), Marcel Benoist pris (1922), Foreign Member of the Royal Society (1947), æresdoktor ved Strasbourgs Universitet (1950) med flere |
| Nobelpris |  Kemi 1937 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Paul Karrer (født 21. april 1889 i Moskva, død 18 juni 1971 i Zürich) var en schweizisk organisk kemiker, der er bedst kendt for sit arbejde med vitaminer. Sammen med Walter Haworth vandt han Nobelprisen i kemi i 1937.
Hans tidlige forskning handlede mest om metalkomplekser og plantepigmenter, særligt carotenoider. Han belyste deres emiske struktur og påviste, at nogle af disse stoffer bliver omdannet til vitamin A i kroppen. Hans arbejde ledte også til den rigtige formel for betakaroten.
Referencer
- Shampo; Kyle, RA (2000). "Paul Karrer—research on vitamins". Mayo Clinic proceedings. Mayo Clinic. 75 (4): 328. doi:10.4065/75.4.328. PMID 10761480.
- Isler (1978). "Paul Karrer, 21 April 1889—18 June 1971". Biographical memoirs of fellows of the Royal Society. Royal Society (Great Britain). 24: 245-321. doi:10.1098/rsbm.1978.0009. PMID 11615740.
- Schmid (1972). "Paul Karrer, 1889–1971". Bulletin der Schweizerischen Akademie der Medizinischen Wissenschaften. 28 (5): 367-70. PMID 4566692.
- Roche (1972). "Paul Karrer (1889–1971)". Bulletin de l'Academie nationale de médecine. 156 (4): 89-92. PMID 4565808.
- Karrer; Viscontini, M; Hochreuter, R (1953). "Crystallized 3-carboxamide-N1-D-ribosidopyridinium bromide and related compounds". Biochimica et Biophysica Acta. 12 (1-2): 51-5. PMID 13115412.
 | Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |