Walter Norman Haworth
Walter Norman Haworth er et emne, der har fanget millioner af menneskers opmærksomhed gennem årene. Dens indvirkning på samfundet har været betydelig og har skabt konstant debat på forskellige områder. Siden starten har Walter Norman Haworth vakt interesse hos forskere, akademikere, entusiaster og den brede offentlighed, som har søgt at forstå dens implikationer og indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Walter Norman Haworth og analysere dens udvikling over tid, såvel som dens relevans i en nutidig kontekst.
| Walter Norman Haworth | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 19. marts 1883  Chorley, Storbritannien |
| Død | 19. marts 1950 (67 år) Barnt Green, Storbritannien |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Familie | James Johnston Dobbie (svigerfar) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen (til 1910), University of Manchester (1903-1909, 1911) |
| Medlem af | Royal Society (fra 1928), Manchester Literary and Philosophical Society, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse | Kemiker |
| Fagområde | Kemi |
| Arbejdsgiver | University of London, Imperial College London, University of St Andrews, University of Birmingham, Durham University |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresdoktor ved Queen's University Belfast (1947), Royal Society Bakerian Medal, Bakerian Lecture (1944), Fellow of the Royal Society (1928), Longstaff Prize (1933) med flere |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i kemi 1937 |
Walter Norman Haworth (født 19. marts 1883, død 19. marts 1950) var en engelsk forsker, som blev professor organisk kemi først i Durham og senere i Birmingham.
Han opdagede, at en række kulhydrater og deriblandt glucose er bygget over en ringformet struktur af forbundne kulstofatomer. I forbindelse med sit arbejde opfandt han Haworth-projektionen, der viser strukturen i dens rumlige form.
Han fandt en forbindelse, som han kaldte ascorbinsyre (fordi den modvirker scorbutus, = skørbug) eller C-vitamin. Dette stof lykkedes det ham og Sir Edmund Hirst at fremstille kunstigt i 1934.
Han modtog sammen med Paul Karrer Nobelprisen i kemi i 1937 for arbejdet med C-vitamin og kulhydrater.
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |