I den følgende artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Ryoji Noyori, et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed gennem årene. Fra dets indflydelse på samfundet til dets implikationer på dagligdagen er Ryoji Noyori et emne, der har skabt stor interesse og debat blandt både eksperter og fans. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter af Ryoji Noyori, fra dets oprindelse til dets udvikling i dag, med det formål at give en dybere forståelse af dette emne, der er så relevant i dag.
![]() | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 3. september 1938 (86 år) Ashiya, Japan ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Bopæl | Kobe ![]() |
Familie | Masamitsu Ōshima (svigerfar) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universitetet i Nagoya, Harvard Universitet, Kyotos universitet (1957-1961, 1961-1963, 1963-1967), Nada Junior och Senior High School[1] med flere ![]() |
Medlem af | Royal Society (2005), Det japanske akademi, National Academy of Sciences (fra 2003), æresdoktor ved universitet i Alicante, American Association for the Advancement of Science med flere ![]() |
Beskæftigelse | Professor, kemiker ![]() |
Fagområde | Organisk kemi, fysisk kemi, kemi ![]() |
Arbejdsgiver | Universitetet i Nagoya, Harvard Universitet, Universitetet i Meijo ![]() |
Påvirket af | Elias James Corey ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor ved Hong Kong Polytekniske Universitet, Lomonosov-guldmedaljen (2009), Foreign Member of the Royal Society (2005), Roger Adams Award in Organic Chemistry (2001), Centenary Prize der Royal Society of Chemistry (1988) med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Ryoji Noyoris hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Ryōji Noyori (野依 良治 Noyori Ryōji, født 3. september 1938) er en japansk kemiker. Han modtog 2/3 af nobelprisen i kemi i 2001 sammen med William S. Knowles for studier af kiralt katalyseret hydrogenering; den sidste 1/3 af prisen gik til K. Barry Sharpless for sine studier af kiralt katalyserede oxidationsreaktioner (Sharpless epoxinering).[2][3][4][5][6][7][8] Han fik de Tetrahedron Prize i 1993.