Arne Tiselius

I dag vil jeg tale om Arne Tiselius, et emne som har fået stor aktualitet i nyere tid. Arne Tiselius er et tema, der har fanget opmærksomhed hos mennesker i alle aldre, køn og nationaliteter, da det har universel appel. Gennem historien har Arne Tiselius været genstand for undersøgelser, debat og kontroverser, men dens betydning og virkning er ubestridelig. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Arne Tiselius, fra dets oprindelse til dets indflydelse på nutidens samfund. Jeg håber, at denne analyse bidrager til at give en bredere og dybere indsigt i Arne Tiselius og dens implikationer i vores verden.

Arne Wilhelm Kaurin Tiselius
Arne Wilhelm Kaurin Tiselius
Personlig information
Født10. august 1902(1902-08-10)
Stockholm, Sverige
Død29. oktober 1971 (69 år)
Uppsala, Sverige
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
GravstedUppsala gamle kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetSverige Svensk
BopælSverige
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUppsala universitet
Elev afTheodor Svedberg Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 1957),
Kungliga Vetenskapsakademien,
National Academy of Sciences (fra 1949),
Det Finske Videnskabsakademi,
Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, biokemiker, kemiker Rediger på Wikidata
Forsknings­områdeKemi
ArbejdsgiverUppsala Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedUppsala universitet
EleverRobert Williams Rediger på Wikidata
Kendt forElektroforese
Nomineringer og priser
UdmærkelserBjörkénska priset (1940),
doctorat honoris causa de l'université de Lyon (1962),
æresdoktor ved Sorbonne (1948),
Foreign Member of the Royal Society (1957),
August Wilhelm von Hofmann-medaljen (1955) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris  Kemi 1948
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Arne Wilhelm Kaurin Tiselius (født 10. august 1902, Stockholm, død 29. oktober 1971) var en svensk biokemiker, der modtog Nobelprisen i kemi i 1948 "for sin forskning i elektroforese og adsaorptionsanalyse, særligt for hans opdagelser om komplekse serumproteiner."[1][2][3][4][5][6][7][8][9][10][11]

Uddannelse

Tiselius blev født i Stockholm. Efter hans fars død, flyttede familien til Göteborg, hvor han gik i skole og herefter blev student fra gymnasiet i samme by. Herefter flyttede han til Uppsala, hvor han læste kemi på universitet.

Karriere

Tiselius blev ansat som forskningsassistent i Theodor Svedbergs laboratorie i 1925 og fik sin doktorgrad i 1930 i metoder til at studerer proteiner ved hjælp af elektroforese. Fra 1930 til 1935 udgav han en række videnskabelige artikler om diffusion og adsorption i naturligt forekommende base-byttede zeolitter, og disse studier fortsatte under et år i H.S. Taylors laboratorie i Princeton med støtte fra Rockefeller Foundation. Da han vendte tilbage til Uppsala fortsatte hans interesse for proteinter og anvendelsen af fysiske metoder og biokemiske problemstillinger. Dette ledte til en meget forbedre analysemetode med elektroforese, som han optimerede de kommende år.

Tiselius var aktiv i genopbygningen af videnskabelig forskning i Sverige efter 2. verdenskrig, og var præsident for International Union of Pure and Applied Chemistry fra 1951-1955- Han var formand for Nobelkomiteen fra 1960–1964.[12]

Privatliv

Tiselius var gift og havde to børn. Han døde af et hjerteanfald d. 29- oktober 1971 i Uppsala. Hans kone døde i 1986.

Hæder

Månekrateret Tiselius er opkaldt efter ham

Referencer

  1. ^ "Arne Tiselius, 1902 - 1971". Biographical Memoirs of Fellows of the Royal Society. 20: 401-428. 1974. doi:10.1098/rsbm.1974.0018.
  2. ^ Kyle, R. A.; Shampo, M. A. (2005). "Arne Tiselius--father of electrophoresis". Mayo Clinic Proceedings. 80 (3): 302. PMID 15757008.
  3. ^ Tiselius, Arne (1937). "A new apparatus for electrophoretic analysis of colloidal mixtures". Transactions of the Faraday Society. 33: 524. doi:10.1039/tf9373300524.
  4. ^ A Tiselius (1930). "The moving-boundary method of studying the electrophoresis of proteins". Nova Acta Regiae Societatis Scientiarum Upsaliensis. Ser. IV, Vol. 7 (4).
  5. ^ Tiselius, Arne (1968). "Reflections from Both Sides of the Counter". Annual Review of Biochemistry. 37: 1-23. doi:10.1146/annurev.bi.37.070168.000245. PMID 4875715.
  6. ^ Putnam, F. W. (1993). "Alpha-, beta-, gamma-globulin--Arne Tiselius and the advent of electrophoresis". Perspectives in Biology and Medicine. 36 (3): 323-37. doi:10.1353/pbm.1993.0030. PMID 7685077.
  7. ^ Kay, L. E. (1988). "Laboratory technology and biological knowledge: The Tiselius electrophoresis apparatus, 1930-1945". History and Philosophy of the Life Sciences. 10 (1): 51-72. PMID 3045854.
  8. ^ Hjertén, Stellan (1973). "Dedication to Professor Arne Tiselius". Annals of the New York Academy of Sciences. 209 (1): 5-7. Bibcode:1973NYASA.209....5H. doi:10.1111/j.1749-6632.1973.tb47513.x. PMID 4577171.
  9. ^ Hertén, S. (1972). "Arne Tiselius. 1902-1971". Journal of Ultrastructure Research. 39 (5): 624-8. doi:10.1016/S0022-5320(72)90126-8. PMID 4556330.
  10. ^ Hjertén, S. (1972). "Arne Tiselius 1902-1971". Journal of Chromatography. 65 (2): 345-8. PMID 4552643.
  11. ^ The Nobel Prize in Chemistry 1948
  12. ^ Statutes and Significant Amendments during 100 Years. nobelprize.org. Hentet 13/2-2015

Eksterne henvisninger