Rudolph A. Marcus
I dagens verden er Rudolph A. Marcus et emne af stor betydning, som har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Rudolph A. Marcus blevet et interessepunkt for dem, der søger at forstå og adressere de udfordringer, som det moderne samfund står over for. Gennem historien har Rudolph A. Marcus været genstand for undersøgelse, debat og refleksion, og dets relevans forbliver ubestridelig i den aktuelle kontekst. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Rudolph A. Marcus, analysere dens indvirkning på forskellige områder og overveje mulige løsninger til at løse dens implikationer.
| Rudolph A. Marcus | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 21. juli 1923 (101 år)  Montreal, Québec, Canada |
| Bopæl | Montreal |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | McGill Universitet, Baron Byng High School |
| Medlem af | Royal Society, Det internationale akademi for kvantemolekylærvidenskab, National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences, American Philosophical Society med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kemiker |
| Fagområde | Kemi |
| Arbejdsgiver | California Institute of Technology (fra 1978), University of North Carolina at Chapel Hill (1949-1951), University of Illinois at Urbana-Champaign, New York University Tandon School of Engineering |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Oesper Award (1997), Foreign Member of the Royal Society (1987), American Chemical Society Award in Theoretical Chemistry (1997), Remsen Award (1991), Centenary Prize der Royal Society of Chemistry (1988) med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i kemi 1992 |
Rudolph Arthur Marcus (født 21. juli 1923) er en canadisk født kemiker, som modtog Nobelprisen i kemi i 1992[1] "for sine bidrag til teorien om elektronoverførselsreaktioner i kemiske systemer".[2] Marcusteorien, der er opkaldt efter ham, giver et termodynamisk og kinetisk udgangspunkt til at beskrive særlige type elektronoverførsler.[3][4][5] Han er professor på Caltech, Nanyang Technological University, Singapore og medlem af International Academy of Quantum Molecular Science.
Referencer
- ^ Rudolph A. Marcus: The Nobel Prize in Chemistry 1992
- ^ "The Nobel Prize in Chemistry 1992". Nobelprize.org. Hentet 2013-08-01.
- ^ Rudolph A. Marcus: autobiography
- ^ Rudolph A. Marcus: Nobel Lecture 1992, Electron Transfer Reactions in Chemistry: Theory and Experiment
- ^ Freeview video 'An Interview with Rudolph Marcus' by the Vega Science Trust
Eksterne henvisninger
- Center for Oral History. "Rudolph A. Marcus". Science History Institute.
- Bohning, James J. (20. juni 1991). Rudolph A. Marcus, Transcript of an Interview Conducted by James J. Bohning in Pasadena, California on 20 June 1991 (PDF). Philadelphia, PA: Chemical Heritage Foundation.
 | Spire Denne biografi om en canadier er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |