I den følgende artikel vil vi udforske emnet Fermentering fra forskellige perspektiver og tilgange. _Var1 er et emne, der har vakt interesse og debat gennem tiden, og dets relevans og virkning strækker sig til forskellige områder af dagligdagen. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi tage et kig på historien, nuværende tendenser og fremtid for Fermentering, samt dens indflydelse på samfundet generelt. Med interviews med eksperter, relevante data og illustrative eksempler sigter vi efter at tilbyde en komplet og oplysende vision af dette fascinerende og vigtige emne.
Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer. Ved fermentering nedbrydes organisk materiale til enten andet organisk eller til uorganisk materiale eller en blanding, som i eksemplet med alkoholgæring, hvor der dannes både uorganisk kuldioxid og organisk ethanol. Der kan også dannes komplicerede biologiske molekyler som for eksempel antibiotika.
Gærsvampes anaerobe gæring/alkoholfermentering er et godt eksempel. Her nedbryder de sukker (saccharose) til ætanol (ethanol) og kuldioxid (carbondioxid). Reaktionsskemaet for almindeligt bagegærs alkoholgæring:
C12H22O11 + H2O → 2C6H12O6 → 4 CO2 + 4 C2H5OH + energi nok til 4 ATP og energi der går tabt som varme.
Men gærsvampenes aerobe respiration er også en fermentering. Fermentering og gæring er næsten synonymer, idet ordet gæring dog sommetider i dag bruges mere specifik om fermentering, hvor der anvendes gær. Tidligere var ordet gæring det almindelige udtryk, mens ordet fermentering først har fået almindelig udbredelse i de senere årtier.
Et andet godt eksempel er eddikesyrebakteriers aerobe oxidation af ethanol til eddikesyre (ethansyre)
Andre eksempler på fermenteringer er fremstilling af øl, vineddike, soyasauce, mousserende vine, spiselige oliven, yoghurt, ost, sauerkraut og penicillin.