Student

I dag er Student blevet et emne af generel interesse for et stort antal mennesker rundt om i verden. Dens relevans og virkning dækker flere aspekter af dagligdagen, fra sundhed til teknologi, herunder politik, kultur og økonomi. Student er et emne, der skaber debat og polemik, men som også vækker interesse og nysgerrighed, hvilket gør det til et samlingspunkt for mennesker fra forskellige felter og interesser. I denne artikel vil vi udforske betydningen og omfanget af Student i dybden, såvel som dets udvikling over tid og dets indflydelse på nutidens samfund.

Den oprindelige studenterhue var sort og blev tildelt eleven ved studentereksamens beståelse

En student er en person, der har taget en studentereksamen, dvs. en af de danske gymnasiale uddannelser almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx) eller hf-eksamen (hf) eller en tilsvarende, evt. udenlandsk eksamen. Betegnelsen bruges især lige omkring og kort efter erhvervelsen af studentereksamenen.[1]

Undertiden anvendes en uddybende betegnelse for at præcisere studentereksamenens karakter, f.eks. htx-student, hhx-student eller handelsstudent, stx- eller almen student eller hf-student.

Studenter og studerende

Betegnelsen student bruges også i betydningen "en studerende" – en person, der er i gang med en videregående uddannelse, f.eks. på et universitet. Denne betydning er ikke mindst anvendt i en række sammensatte ord, eksempelvis Studenterforeningen, Studenteroprøret, Studentersamfundet osv.[1] Denne alternative sprogbrug har tidligere været mere udbredt på dansk, men er siden ca. 1970 i vid udstrækning gået af brug, hvad angår danske studerende; den bruges dog fortsat ofte på dansk, når man taler om udenlandske forhold. Den danske sprogforsker Erik Hansen bemærkede således i 1991: "Der er en del gange blevet meldt om uroligheder i Beograd, hvorved jugoslaviske studenter har været aktive (fx RA 11.3.91). Havde det nu været i Ålborg der havde været optøjer, ville man have kaldt dem studerende".[2]

Studine

Hunkønsformen af "student", studine, bruges derimod som regel om kvindelige studerende (i det omfang, udtrykket overhovedet bruges). Studine bruges altså kun sjældent om en kvinde, der netop har bestået studentereksamen.[3]

Norsk

På norsk, hvor ordet "student" også er blevet anvendt med begge betydninger, kan den modsatte udvikling ses: Her har betydningen "studerende" nærmest fortrængt betydningen "person, der (for nylig) har aflagt examen artium (studentereksamen)".[4]

Studenterkørsel

Studenterkørsel er en betegnelse for den køretur, som en studenterklasse kører nogle dage efter, at de har modtaget deres eksamensbevis. Man starter hos én fra klassen, eller på skolen direkte efter dimission, med morgenmad og derefter fortsætter man rundt til de andre klassekammeraters hjem for at hilse på forældrene, drikke en øl og eventuelt få en snack eller lignende. Før i tiden kørte man som regel i hestevogn, men i nyere tid er det mest normalt, at man kører i lastbil, hvor studenterne står på ladet og synger osv.

Studenterkørsel er underlagt en specialiseret lovgivning også kaldet Regler for eksamenskørsel[5]. Denne bliver årligt revideret og forbedret for løbende at sikre studenternes sikkerhed i forbindelse med studenterkørsel.

Kilder

  1. ^ a b "Student" i Den Danske Ordbog, besøgt 2. marts 2025.
  2. ^ Erik Hansen: Hvad er en student egentlig? Sprogbrevet nr. 59, marts 1991. sproget.dk, besøgt 2. marts 2025.
  3. ^ "studine" i Den Danske Ordbog, besøgt 2. marts 2025.
  4. ^ Student. Opslagsord i Det norske Akademis ordbok, besøgt 2. marts 2025.
  5. ^ Regler for eksamenskørsel Arkiveret 29. november 2022 hos Wayback Machine 12. juni 2020 fstyr.dk (Færdselsstyrelsen)

Eksterne henvisninger