Kredsmandat

I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Kredsmandat. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Kredsmandat været et emne af interesse på forskellige områder. Gennem historien har Kredsmandat vist sin indflydelse på samfund, kultur, teknologi, politik og mange andre områder. Gennem en dybdegående analyse vil vi udforske de forskellige perspektiver og tilgange, der er opstået omkring Kredsmandat, samt dens indflydelse på hverdagen. Denne artikel søger at give et omfattende overblik over Kredsmandat ved at give relevant og opdateret information til dem, der er interesserede i at udvide deres viden om dette emne.

Kredsmandat betegner ved folketingsvalg et mandat, der vælges ved direkte repræsentation efter antallet af stemmer indenfor en af landets 10 storkredse. 135 folketingsmedlemmer vælges på kredsmandater, mens de resterende 40 vælges på tillægsmandater, der fordeles forholdsmæssigt i forhold til partiernes samlede stemmetal.

Før valgkredsreformen i 2007 valgtes kredsmandater i amtskredsene.

Fordeling af kredsmandater

Se også Valgkredse i Danmark – Den femårige stedlige fordeling af mandaterne.

Kredsmandaterne er ved næste folketingsvalg fordelt således:

• Hovedstaden: 40
  • Københavns Storkreds: 17
  • Københavns Omegns Storkreds: 11
  • Nordsjællands Storkreds: 10
  • Bornholms Storkreds: 2
• Sjælland-Syddanmark: 49
  • Sjællands Storkreds: 20
  • Sydjyllands Storkreds: 17
  • Fyns Storkreds: 12
• Midtjylland-Nordjylland: 46
  • Østjyllands Storkreds: 18
  • Nordjyllands Storkreds: 15
  • Vestjyllands Storkreds: 13

Fordelingen trådte i kraft 18. marts 2020. ^[1]

Referencer

1. ^ Beregning af kreds- og tillægsmandaternes stedlige fordeling ved folketingsvalg Social- og Indenrigsministeriet

Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.