Valgfusk

I dagens verden har Valgfusk indtaget en central rolle i menneskers liv. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Valgfusk blevet et emne af almen interesse, der dækker forskellige områder af samfundet. Fra Valgfusk har det skabt store kontroverser og debatter, til dets indflydelse på populærkulturen og den måde, folk interagerer med hinanden på. I denne artikel vil vi udforske Valgfusk-fænomenet fra forskellige perspektiver og analysere dets betydning og indflydelse på hverdagen.

Amerikansk plakat fra 1953 med opfordring til ikke at lade andre stemme for sig

Valgfusk[1] eller valgsvindel[2] er ulovlige forsøg på at påvirke resultatet af et valg. Der er mange forskellige metoder til gennemførelse af valgsvindel. Nogle af dem kan være:

Påvirkning
  • Påvirkning af stemmeafgiveren gennem trusler, lokkemidler eller betaling.
  • Forhindrer kandidaterne på valg i at fremlægge deres synspunkter i medierne.
Forstyrrer stemmeafgiveren
Optælling
  • Erklærer gyldige stemmer ved optællingen for ugyldige.
  • Lade stemmeurner forsvinde.

Ved nogle valg bruges valgobservatører til at kontrollere, om valget foregår rigtigt. Brugen af valgobservatører er mest udbredte i meget unge og / eller urolige nationer.

Stemmekøb

Stemmekøb opstår, når et politisk parti eller en kandidat søger at købe en vælgers stemme ved et kommende valg. Stemmekøb kan antage forskellige former, såsom en monetær udveksling, såvel som en udveksling for nødvendige varer eller tjenester.[3]

Valgsvindel i USA

En studie har undersøgt valgsvindel i USA mellem 2004-2014. Her gennemgik man hver enkelt stemmeseddel, og ud af omkring én milliard stemmesedler fandt man 31 ulovlige stemmer, der var omfattet af valgsvindel[4].

For at undgå valgsvindel, blandt andet ved at folk stemmer flere steder, skal borgerne lade sig registrere som vælgere i den stat, de bor i.[5]

Referencer

  1. ^ valgfusk — Den Danske Ordbog
  2. ^ valgsvindel — Den Danske Ordbog
  3. ^ "Lynne Rienner Publishers – Elections for Sale The Causes and Consequences of Vote Buying". rienner.com. Arkiveret fra originalen 15. januar 2021. Hentet 20. marts 2022.
  4. ^ "En beskidt kamp om USA's fremtid". Arkiveret fra originalen 29. september 2020. Hentet 8. november 2020.
  5. ^ Præsidentvalgets forløb | faktalink

Se også

Kildehenvisninger