I dagens artikel skal vi udforske Sideordnet opstilling i detaljer og alt hvad du behøver at vide om det. Sideordnet opstilling er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i nyere tid, og derfor ønsker vi at dykke ned i dets mest relevante aspekter. Fra dets indvirkning på samfundet til dets udvikling over tid, vil vi behandle alle aspekter af Sideordnet opstilling, så du kan få en fuld forståelse af dets betydning. Uanset om du har en særlig interesse i Sideordnet opstilling eller blot ønsker at holde dig opdateret med de seneste nyheder, vil denne artikel give dig al den information, du har brug for. Læs videre for at opdage mere om Sideordnet opstilling og dens implikationer i dagens verden!
Sideordnet opstilling er den mest udbredte opstillingsform ved offentlige valg i Danmark.
Ved valg til menighedsråd, kommunalbestyrelser , regionsråd og EU-parlamentet kan der vælges mellem alfabetisk eller nomineret opstilling.
Ved alfabetisk opstilling opstilles kandidaterne alfabetisk efter deres efternavne.
Ved nomineret opstilling opstilles kandidaterne i den rækkefølge, som stillerne bekræfter ved opstillingen af listen. Rækkefølgen er typisk blevet besluttet på et opstillingsmøde.
Nomineret opstilling er den mest almindelige opstillingsform, og det er yderst sjældent, at alfabetisk opstilling finder sted.
I begge tilfælde bliver de kandidater, der har fået flest stemmer, valgt som listens repræsentanter. De øvrige kandidater nummereres som suppleanter i rækkefølge, som deres stemmetal angiver.
Ved valg til Folketinget består hver storkreds af en række opstillingskredse.
I første runde opgøres valget i hver opstillingskreds for sig. Her får en kandidat først sine personlige stemmer. Herefter får kandidaten en forholdsvis andel af listestemmerne (partistemmerne).
I anden runde lægges kandidaternes stemmer i hele storkredsen sammen. Kandidaterne vælges i den rækkefølge, som de har fået stemmer, dvs. personlige stemmer plus tillagte listestemmer.