Folketingsvalgloven

I dagens verden har Folketingsvalgloven indtaget en ledende rolle både i hverdagen og i den professionelle sfære. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Folketingsvalgloven blevet et emne af konstant interesse, der genererer debatter, forskning og nye måder at gribe det an på. Fra dets indflydelse på samfundet til dets implikationer på økonomien, har Folketingsvalgloven påvirket på forskellige måder og transformeret ikke kun den måde, vi interagerer på, men også den måde, vi tænker og forholder os til miljøet. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante facetter af Folketingsvalgloven og analysere dens betydning og dens udvikling over tid.

Folketingsvalgloven (eller bare Valgloven; officielt: Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget) udstikker rammerne for hvem der må afgive deres stemme ved et folketingsvalg. Loven beskriver hvorledes man som parti eller løsgænger kan opnå valg til Folketinget og efterfølgende hvordan mandater skal fordeles. Desuden beskrives også hvilke vederlag og pensions-rettigheder de valgte folketingsmedlemmer har.

Loven er i sin nuværende form fra 7. februar 2019.

Se også

• Valgkredse i Danmark
• Opgørelse af folketingsvalg
• Kommunal- og regionalvalgloven
• Europa-Parlamentsvalgloven

Eksterne link

• Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget, LBK nr 137 af 07/02/2019 Arkiveret 8. juni 2019 hos Wayback Machine
• Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget Arkiveret 8. august 2017 hos Wayback Machine (historisk), retsinformation.dk, Hentet 8. aug. 2017.
• Lov om Valg til Rigsdagen. Vedtaget 10. april 1920.
• Lov om Valgene til Rigsdagen. Stadfæstet 12 juli. 1867.

Spire Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.