Forvaltningsret

I dagens verden er Forvaltningsret blevet et emne af stor relevans og interesse. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, økonomien, politik eller folks daglige liv, har Forvaltningsret formået at fange opmærksomheden fra forskellige sektorer og publikum. Som tiden skrider frem, er interessen for Forvaltningsret steget, hvilket genererer endeløse debatter, forskning og modstridende meninger. I denne sammenhæng er det vigtigt fuldt ud at forstå, hvad Forvaltningsret er, hvad dets implikationer er, og hvordan det påvirker samfundet som helhed. Derfor vil denne artikel behandle emnet Forvaltningsret på en bred og detaljeret måde for at tilbyde en bred og komplet vision om dets betydning og indflydelse i nutidens verden.

Forvaltningsret et offentligretligt retsområde.[1] Forvaltningsret vedrører det retlige forhold mellem offentlige myndigheder og borgere.[2] Det retlige forhold mellem myndighed og borger er blandt andet reguleret af en række forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler, som findes i love[3] og andre retskilder. Disse love tildeler typisk borgeren nogle rettigheder,[2] mens den offentlige myndigheder har pligt til at sikre borgerens rettigheder.[4]

Discipliner

Forvaltningsret består af flere discipliner;[5] der er den centrale statsforvaltningsret;[6] og den lokale kommunalforvaltningsret,[7] der ofte blot betegnes kommunalret.[8] Forvaltningsret kan yderligere opdeles i underdiscipliner: socialret, skatteret, og miljøret;[9] foruden dele af landbrugsret.[10] Indenfor disse underdiscipliner anvendes navnlig de specielle love (se nedenfor). EU-ret påvirker i stigende grad dansk forvaltningsret.[11]

Love

Relevante generelle love

FVL lovfæster en række principper for god forvaltning.[15] Men principperne kan sagtens gælde, hvor FVL ikke gælder, jf. FOB 2014-11.[16] FVL lovfæster bl.a. regler om tavshedspligt, en parts ret til aktindsigt samt at afgørelsen skal ledsages af klagevejledning og begrundelse. Begrundelse er især vigtig for en skriftlig afgørelse, jf. FVL § 22.

Lex specialis omfatter bl.a.:

Hertil kommer flere specielle love,[33] som kan trumfe en eller flere af ovennævnte generelle love.[34]

Mere specielle love

FVL anvendes, hvor en forvaltningsmyndighed træffer en afgørelse;[62] jf. FVL § 2, stk. 1. Hvorimod faktisk forvaltningsvirksomhed ikke er omfattet af FVL.[63]

Principper og retsgrundsætninger

Foruden de nævnte love findes nogle bærende principper i dansk forvaltningsret er retsgrundsætninger.[64] En forvaltningsretlig retsgrundsætning gælder "på lovs niveau i den retlige trinfølge", så kun en lov tilsidesætte en forvaltningsretlig retsgrundsætning.[65]

Blandt de vigtigste retsgrundsætninger er:

  • Hjemmelskravet (legalitetsprincippet[66]), dvs. at enhver forvaltningsretlig afgørelse – i den sidste ende – skal have hjemmel i en lov.[67] (Når en myndighed træffer en konkret afgørelse kan det ske efter en instruks, der er udstedt med hjemmel i en lov).
  • Princippet om god forvaltningsskik,[21] der blandt andet forpligter myndigheden til at udføre en hurtig sagsbehandling, at optræde høfligt og hensynsfuldt overfor borgeren samt at formulere breve i et forståeligt sprog. Princippet er især udviklet på baggrund af Folketingets ombudsmands udtalelser eller beretninger (FOB). Kravet om god forvaltningsskik kan udledes af Ombudsmandsloven § 21.[21] Den offentlige forvaltning er “flere gange ifaldet ansvar for langsommelig sagsbehandling og for meddelelse af fejlagtige oplysninger”.[68]
  • Officialmaksimen (også kaldet undersøgelsesprincippet eller officialprincippet[69] eller sagsoplysningskravet) betyder, at en myndighed selv er ansvarlig for at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en afgørelse.[66]
  • Inhabilitet, der betyder at der ikke i den forvaltningsmæssige behandling af en sag må deltage personer der har personlige interesser i afgørelsen. Denne retsgrundsætning gælder ved siden af FVL §§ 3 - 6 om inhabilitet (FVL kapitel 2).[70]
  • Magtfordrejningsprincippet[66] betyder, at en myndighed ikke må tage usaglige hensyn i behandlingen af en sag. Denne retsgrundsætning kaldes også krav om saglig forvaltning.[70]
  • Princippet om ret til aktindsigt. Retten for parten i en sag, der behandles af en offentlig myndighed, at blive bekendt med dokumenterne i sagen. Ret til partsaktindsigt er lovfæstet i FVL § 9 (kapitel 4).
  • Princip om partshøring, jf. FVL § 19.
  • Princip om tavshedspligt, som bl.a. indebærer at en myndighed ikke må videregive visse personlige oplysninger til anden myndighed. Denne retsgrundsætning er kodificeret i FVL § 27.
  • Forvaltningsmyndighedens notatpligt er lovfæstet i offentlighedsloven § 13.
  • Proportionalitetsgrundsætningen[66] kendes også fra strafferetten og EU-ret. Proportionalitetsgrundsætningen formulerer en pligt at vælge det mindst mulige indgreb til at opnå indgrebet formål.[71]
  • "Pligtmæssigt skøn" betegnes også "forbud mod skøn under regel".[72]
  • Ifølge lighedsgrundsætningen skal to ens forhold bedømmes lige.[73]
  • Hurtighedsprincippet er nævnt i retssikkerhedslovens § 3.[74] Hurtighedsprincippet synes at følge af kravet om god forvaltningsskik; en uforholdsmæssigt lang sagsbehandlingstid kan sidestilles med et afslag.[75] Hurtighedsprincippet forpligter myndigheden til at offentliggøre sagsbehandlingstider, typisk på sin hjemmeside.[76] Hurtighedsprincippet stiller det krav til en forvaltningsmyndighed, at myndigheden træffer afgørelse i en sag hurtigst muligt.[77]

Der findes to specialitetspricipper: det organisatoriske og det materielle. Det organisatoriske specialitetsprincip rummer krav om, at hver forvaltningsgren holder sig til sin kompetence, fx miljø kontra sundhed. Det materielle specialitetsprincip indeholder krav om, at myndigheden ikke må sammenblande lovregler fra to områder, der begge hører under myndighedens kompetenceområde.[78]

Forvaltningsretlige retssædvaner

En forvaltningsretlig retssædvane gælder på lovs niveau i den retlige trinfølge.[79]

Ifølge en retssædvane gælder der som hovedregel adgang til at klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse til en højere myndighed endda uden lovhjemmel; men der findes en lang række undtagelser fra denne hovedregel især efter kommunalreformen i 2007.[80]

Det følger af retssædvane, at der er adgang til administrativ rekurs ved at klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse til en højere myndighed og i sidste instants til ministeren.[81]

Ifølge en retssædvane skal en afgørelse kundgøres for adressaten for at få retsvirkninger.[81]

Andre retskilder, som er bindende for den offentlige myndighed

Den retlige trinfølge af interne dokumenter

Foruden retskildehierarkiet findes også den retlige trinfølge. Den retlige trinfølge udspringer af legalitetsprincippet.[83]

Den retlige trinfølge består af tekster, der tydeligt udspænder et hierarki:[84][85]

  • Grundloven er den højest rangerende retskilde[86] og er bindende for både borger og forvaltningen.
  • Almindelig lov er bindende for både borger og forvaltningen.
  • Bekendtgørelse (også kaldet anordning) er ofte udstedt af en minister og er bindende for både borger og forvaltningen.
  • Cirkulære (også kaldet tjenestebefaling[87] og instruks)
  • Planer (lokalplan, som er bindende for både borger og den offentlige myndighed, og kommuneplan, som kun er bindende for den offentlige myndighed)
  • Vejledning

Hertil kommer anstaltsforhold (lokale regler, fx på et bibliotek eller i en svømmehal)

Endelig er interne regler o.l. relevante for en forvaltningsmyndighed

  • Interne regler
  • egen administrativ praksis

Forvaltningsretlig udfyldning

Til den forvaltningsretlige anvendelse af juridisk metode hører ekstra aspekter i form af udfyldning.[88] Den offentlige forvaltningsmyndig anvender både fortolkning og udfyldning af regler.[89] Udfyldning er især relevant ved upræcise eller vage eller elastiske lovbestemmelser.[90] Udfyldning er påkrævet ved uklare bestemmelser.[91] Det ekstra aspekt er nødvendigt for at nå frem til en forvaltningsafgørelse.[92]

Se også

Litteratur

Videre læsning

  • Daniel Mathias Bager & Nanna Vang Christensen (2022): Forvaltningsret – kompendium 2022/2023. 1. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5743-703-4
  • Henrik Kure (2014): Forvaltningsret kompendium. 6. udgave (4. oplag, 2020). Karnov Group. ISBN 9788761935618
  • Mark Ørberg & Anne Larsson & Claus Bergelius Jensen (2010): Kompendium i forvaltningsret. 1. udgave. Kompendieforlaget. ISBN 978-87-9267-800-3

Referencer

  1. ^ offentlig ret på denstoredanske.dk
  2. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. juni 2022. Hentet 10. maj 2022.
  3. ^ forvaltningsret | lex.dk – Den Store Danske
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. maj 2022. Hentet 30. maj 2022.
  5. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1996) 6. bind, side 593-594. ISBN 87-7789-011-6
  6. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Joergensen_Jordlovgivning_1997.pdf
  7. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi, 6. bind, side 593 (år 1996). ISBN 87-7789-011-6
  8. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. juni 2022. Hentet 29. juni 2022.
  9. ^ se sider 92f i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  10. ^ Se side 20f i Jens Evald: Juridisk teori, metode og videnskab. 1. udgave. 2016. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3560-3
  11. ^ Siderne 23 – 26 i Daniel Mathias Bager & Nanna Vang Christensen (2022): Forvaltningsret – Kompendium 2022/2023. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-3703-4
  12. ^ forvaltningsloven på retsinformation.dk
  13. ^ https://jura.ku.dk/cora/ansatte/?pure=da%2Fpublications%2Fforvaltningsloven-som-minimumslov--25-aar-efter(c084aaf0-0569-4e38-95f4-0d0a7495ea3c)%2Fexport.html (Webside ikke længere tilgængelig)
  14. ^ Lejer var berettiget til at klage over ejendomsvurderingen på skat.dk
  15. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/roensholdt_forvaltningsret_2_udgave_2006.pdf
  16. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. juli 2022. Hentet 18. juli 2022.
  17. ^ offentlighedsloven på retsinformation.dk
  18. ^ databeskyttelsesloven på retsinformation.dk
  19. ^ databeskyttelsesforordningen på retsinformation.dk
  20. ^ ombudsmandsloven på retsinformation.dk
  21. ^ a b c (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:105)
  22. ^ retsikkerhedloven på retsinformation.dk
  23. ^ (Revsbech 2016:115f)
  24. ^ lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på retsinformation.dk
  25. ^ serviceloven på retsinformation.dk
  26. ^ planloven på retsinformation.dk
  27. ^ kommunestyringsloven på retsinformation.dk
  28. ^ lov om forpligtende kommunale samarbejder på retsinformation.dk
  29. ^ regionsloven på retsinformation.dk
  30. ^ Kommuners og regioners opgaveudførelseslov på retsinformation.dk
  31. ^ borgerservicecenterloven på retsinformation.dk
  32. ^ lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-loven) på retsinformation.dk
  33. ^ lex specialis på denstoredanske.dk
  34. ^ se en liste over love på side 157f i Jens Garde & Karsten Revsbech: Kommunalret. 2017. 4. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3215-2
  35. ^ sundhedsloven på retsinformation.dk
  36. ^ miljøbeskyttelsesloven på retsinformation.dk
  37. ^ miljøoplysningsloven på retsinformation.dk
  38. ^ jordforureningsloven på retsinformation.dk
  39. ^ landbrugsloven på retsinformation.dk
  40. ^ lov om drift af landbrugsjorder på retsinformation.dk
  41. ^ landbrugsstøtteloven på retsinformation.dk
  42. ^ boligstøtteloven på retsinformation.dk
  43. ^ byggeloven på retsinformation.dk
  44. ^ sommerhusloven på retsinformation.dk
  45. ^ lov om udstykning og anden registrering i matriklen på retsinformation.dk
  46. ^ lov om byfornyelse og udvikling af byer på retsinformation.dk
  47. ^ vejloven på retsinformation.dk
  48. ^ lov om færgefart på retsinformation.dk
  49. ^ dagtilbudsloven på retsinformation.dk
  50. ^ lov om social pension på retsinformation.dk
  51. ^ lov om sygedagpenge på retsinformation.dk
  52. ^ lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. på retsinformation.dk
  53. ^ lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og ændring af flere andre love på retsinformation.dk
  54. ^ lov om arbejdsskadesikring på retsinformation.dk
  55. ^ lov om aktiv socialpolitik på retsinformation.dk
  56. ^ lov om tjenestemænd på retsinformation.dk
  57. ^ funktionærloven på retsinformation.dk
  58. ^ ferieloven på retsinformation.dk
  59. ^ lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre på retsinformation.dk
  60. ^ lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber på retsinformation.dk
  61. ^ lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner på retsinformation.dk
  62. ^ Ny vejledning om afgørelsesbegrebet — Ankestyrelsen
  63. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022. Hentet 5. maj 2022.
  64. ^ side 23 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  65. ^ (Revsbech m.fl. 2016:116)
  66. ^ a b c d (Waage 2021:20-40)
  67. ^ (Revsbech 2016:150f)
  68. ^ (Revsbech 2016:592f)
  69. ^ (Waage 2019:33)
  70. ^ a b (Revsbech 2016:116)
  71. ^ proportionalitetsgrundsætningen på denstoredanske.dk
  72. ^ Udtalelser på Ankestyrelsens hjemmeside
  73. ^ (Waage 2019:31)
  74. ^ Hurtighedsprincippet - Socialretsadvokaterne
  75. ^ Guides og Praksisnyt
  76. ^ siderne 25, 48, 71, 105, 148 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  77. ^ side 151-152 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  78. ^ (Revsbech 2016:243)
  79. ^ (Revsbech m. fl. 2016:120)
  80. ^ (Revsbech m.fl. 2016:304f)
  81. ^ a b (Revsbech m. fl. 2016:119)
  82. ^ siderne 161-166 i Jesper Münther & Michelle Palmann (2020): Kompendium i forvaltningsret. 2. udgave. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-7173-095-1
  83. ^ legalitetsprincippet på denstoredanske.dk
  84. ^ https://quizlet.com/408999736/offentlig-ret-begreber-flash-cards/
  85. ^ side 88-147 I Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  86. ^ Dansk lovgivning | Institut for Menneskerettigheder
  87. ^ tjenestebefaling | lex.dk – Den Store Danske
  88. ^ https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788757499193/book-part-9788757499193-sec05.xml?pdfJsInlineViewToken=1142203407&inlineView=true
  89. ^ Jon Andersen: Udtalelser om almindelige forvaltningsretlige spørgsmål i beretningen 2010 Arkiveret 28. marts 2023 hos Wayback Machine på ombudsmanden.dk
  90. ^ 19. Fortolkning, skøn og vage, elastiske lovbestemmelseri:Forvaltningsretten i hovedtræk (3. udg.)
  91. ^ side 198f i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  92. ^ Ole Krarup (1969): Øvrighedsmyndighedens grænser (disputats) på jura.ku.dk/jurabog

Eksterne henvisninger

JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.