Aktindsigt

I denne artikel skal vi behandle spørgsmålet om Aktindsigt fra et omfattende og detaljeret perspektiv. Aktindsigt er et emne af stor relevans og interesse i dag, da det direkte påvirker menneskers liv og forskellige aspekter af samfundet. Igennem denne tekst vil vi analysere de mest relevante aspekter relateret til Aktindsigt, fra dets oprindelse og historie til dets virkning i dag. Derudover vil vi udforske forskellige tilgange og meninger om Aktindsigt med det formål at tilbyde en bred og berigende vision af dette fascinerende emne.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Aktindsigt er en lovfæstet ret til at søge indsigt i diverse offentlige myndigheders akter; eksempelvis sagsmapper, rapporter, notater, referater, journaler, planer og afgørelser.

Tommelfingerreglen er, at alle kan søge om aktindsigt i den offentlige administrations sagsbehandling, mens personfølsomme papirer som f.eks. lægejournaler og indkomstoplysninger kun er omfattet af aktindsigt for dem, de vedrører. Der gælder særlige regler for aktindsigt i miljøsager.

Retten til aktindsigt er nævnt i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven, der begge stammer fra 1980'erne. Aktindsigt anvendes ofte som arbejdsredskab indenfor undersøgende journalistik.

Statsligt ejede selskaber er ikke omfattet af denne ret, så offentligheden har ikke aktindsigt i fx Ørestadsselskabets, Metroselskabets og Freja Ejendommes dispositioner.

Ifølge bekendtgørelse om retslister og om massemediernes aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer har massemedier ret til at få aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer med videre.[1]

Journaliseringspligt

Blandt andet for at kunne opfylde anmodninger om aktindsigt, har offentlige forvaltningsmyndigheder journaliseringspligt, hvilket vil sige at de skal registrere al indkommende og udgående kommunikation med betydning for sagsbehandlingen.[2]

Notatpligt

En offentlig myndighed har pligt til at føre notater om en sag i henhold til offentlighedsloven §§ 6 og 13.[3]

Forvaltningsloven og offentlighedsloven

Det følger af forvaltningsloven § 9, stk. 1, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter; der er dog undtagelser fra retten til aktindsigt.[4]

Den, der ikke er part i en sag, kan søge om aktindsigt efter offentlighedsloven § 7.[3]

Referencer

  1. ^ Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om retslister og om massemediernes aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer mv.  BEK nr 42 af 10/01/2019 på retsinformation.dk
  2. ^ "Journaliseringspligt". Folketingets Ombudsmand. 29. marts 2021. Arkiveret fra originalen 27. november 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  3. ^ a b offentlighedsloven på retsinformation.dk
  4. ^ forvaltningsloven på retsinformation.dk

Se også