Denne artikel vil behandle Kommunestyrelsesloven, et emne af stor relevans i den aktuelle kontekst. Kommunestyrelsesloven har vakt stor interesse på forskellige områder, da dets indflydelse kan mærkes på mange områder af samfundet. Gennem årene har Kommunestyrelsesloven fået stigende betydning, hvilket har motiveret interessen hos akademikere, fagfolk og eksperter på området. I denne forstand er det væsentligt at analysere og forstå Kommunestyrelsesloven grundigt for at kunne identificere dens implikationer og konsekvenser. Derfor vil forskellige aspekter relateret til Kommunestyrelsesloven gennem denne artikel blive udforsket, fra dens oprindelse til dens indflydelse i dag.
Lov om kommunernes styrelse[1] (populært kaldet Kommunestyrelsesloven, som forkortes KSTL) er en dansk lov, der regulerer kommuners virke.[2]
Kapitel I definerer, at borgmesteren er kommunalbestyrelsens formand. Desuden pålægger Kapitel I kommunalbestyrelsen at fastlægge en styrelsesvedtægt.
Ifølge § 4 kræver det indenrigsministerens tilladelse for at en kommune kan skifte navn.[3]
Kapitel II regulerer kommunalbestyrelsens virke.[4]
§ 9b giver kommunalbestyrelsen mulighed for at afholde bindende folkeafstemninger.[5]
Ifølge § 10 er kommunalbestyrelsens møder som hovedregel offentlige.[6]
Kapitel III vedrører kommunale udvalg[7] og fastsætter, at der skal være et økonomiudvalg, jf. § 17.[8]
Kapitel IV fastlægger kommunalbestyrelsens formands kompetencer.
Kapitel V rummer regler for den økonomiske forvaltning samt budget og regnskab.
Det følger af Grundlovens § 82, at der gælder et kommunalt selvstyre, men også at staten har pligt til at føre tilsyn med kommunerne.[9]
En del af det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen, jf. kapitel VI.[10] Mens en anden del af tilsynet med kommuner varetages af indenrigsministeren, jf. kapitel VII.
Ifølge KSTL § 49, stk. 3 kan Ankestyrelsen fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter.[11]
Kapitel VIII indeholder særlige bestemmelser om bl.a. en kommunes mulighed for at optage lån. I dette kapitel findes også regler for at afsætte en borgmester, jf. § 66 c.
Men det er omdiskuteret, som denne bestemmelse har reel betydning,[12] eller blot er “ren illusion”.[13]
Især siderne 18-19 i bogen Jens Garde & Karsten Revsbech: Kommunalret. 2017. 4. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3215-2
Hans B. Thomsen og Pernille Christensen og Lise Brandi-Hansen: Lov om kommunernes styrelse med kommentarer. 2. udgave. 2010. Jurist- og Økonomforbundet. ISBN 9788757415490