Partshøring

I dagens verden er Partshøring blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Siden dens fremkomst har Partshøring genereret adskillige diskussioner og kontroverser, hvilket markerer et vendepunkt i _var2-feltet. Efterhånden som verden udvikler sig og står over for nye udfordringer, forbliver Partshøring et centralt emne, der fortsætter med at fange opmærksomheden hos både eksperter, myndigheder og borgere. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter relateret til Partshøring, dets indvirkning på nutidens samfund og de mulige konsekvenser for fremtiden.

Partshøring er kravet om, at en part skal høres og have mulighed for at komme med udtalelse (partsudtalelse), før der kan træffes afgørelse i en sag hos en offentlig myndighed.[1] Hovedreglerne for partshøring er beskrevet i forvaltningsloven § 19.[2] Der er visse krav til, hvornår partshøring skal finde sted:

  • Parten skal ikke kunne antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger.
  • Oplysningerne skal være til ugunst for den pågældende part og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Myndigheden kan fastsætte en frist for at komme med udtalelsen. Hvis der fastsættes en frist skal der være rimelig tid til at sætte sig ind i sagen; der skal altså tages hensyn til oplysningernes omfang.

En offentlig myndighed kan foretage partshøring i videre omfang end det, som forvaltningsloven pålægger myndigheden at gøre.[3]

Se også

Videre læsning

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ PAV
  2. ^ Retsinformation
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 31. maj 2022. Hentet 22. oktober 2022.
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.