I dag er Skatteret et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Som tiden er gået, har Skatteret fået større betydning på forskellige områder af dagligdagen, og er blevet et punkt for refleksion og debat for mange. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på det personlige plan, har Skatteret formået at fange opmærksomheden og vække interessen hos et stort antal individer. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Skatteret, for at tilbyde et bredt og komplet syn på dette emne, der utvivlsomt vil fortsætte med at være relevant i fremtiden.
Skatteret er den juridiske disciplin, der vedrører regulering af beskatning og afgifter.[1] Emner som påligning og opgørelse hører også til skatteret.[2] Hertil kommer indkrævning af skatter og afgifter.[3] Skatteret omfatter såvel beskatning af fysiske personer som beskatning af selskaber.[4]
Skatterettens vigtigste retskilder er love, jf. Grundloven § 43. Dog kan en offentlig myndighed i visse tilfælde opkræve gebyr uden, at der er lovhjemmel.[5]
Til de relevante love inden for skatteret hører bl.a.:[6]
afskrivningsloven,[7] aktieavancebeskatningsloven,[8] aktiesparekontoloven,[9] arbejdsmarkedsbidragsloven,[10] boafgiftsloven,[11] dødsboskatteloven,[12] ejendomsavancebeskatningsloven,[13] ejendomsvurderingsloven,[14] ejendomsværdiskatteloven,[15] lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto,[16] fondsbeskatningsloven,[17] fusionsskatteloven,[18] gældsinddrivelsesloven,[19] investorfradragslov,[20] konkursskatteloven,[21] kursgevinstloven,[22] ligningsloven,[23] lønsumsafgiftsloven,[24] momsloven,[25] opkrævningsloven,[26] pensionsafkastbeskatningsloven,[27] personskatteloven,[28] selskabsskatteloven,[29] skatteforvaltningsloven,[30] skatteindberetningsloven,[31] skattekontrolloven[32] og statsskatteloven.[33]
Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |