Lex specialis

I dag er Lex specialis et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Siden sin opdagelse har Lex specialis skabt stor interesse og har været genstand for adskillige undersøgelser og undersøgelser. Dets indvirkning på det moderne samfund er ubestridelig, og dets relevans fortsætter med at vokse over tid. I denne artikel vil vi udforske alt relateret til Lex specialis i dybden, fra dets oprindelse til dets mulige implikationer i fremtiden. Vi vil analysere forskellige perspektiver og meninger fra eksperter på området, samt tilbyde relevant og opdateret information om Lex specialis.

Lex specialis (lat. speciallov) er et princip i juridisk teori og praksis, hvorefter at en lovregel i en speciallov (evt. særlov)[1] går forud for lovregel af mere generel karakter, der dækker samme område.[2]

Med en hel sætning: Lex specialis derogat legi generali;[3] altså den specielle lov ophæver den generelle lov.[4]

Reglen om lex specialis kan fraviges.[5]

Ifølge Zahle (1999) er princippet, lex specialis, ikke gyldigt i alle tilfælde, eksempelvis hvis specialloven er forældet eller udarbejdet uden at lovgiver har taget højde for den generelle lov.[6] Man kan også komme ud for at en speciallov og en nyere lov omhandler det samme område, og dermed komme i konflikt med lex posterior-princippet. Et eksempel er, at en ældre version af knivloven (lex specialis) kan stride mod en nyere version af straffeloven (lex generalis).[7] I sådanne tilfælde må det bero på en konkret vurdering, blandt andet om lovgivers hensigt og rimeligheden af det resultat, som hver regel ville medføre.[8]

Se også

  • Lex superior – princippet om, at en trinhøjere regel går forud for en trinlavere regel (er ufravigelig)
  • Lex posterior – princippet om, at en nyere regel går forud for en ældre regel (kan fraviges)

Litteratur

  • Blume, Peter (2015). Retssystemet og juridisk metode (3. udgave). Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3503-0.
  • von Eyben, Bo (2016). Juridisk ordbog (14. udgave). København: Karnov Group Denmark A/S. ISBN 978-87-6193556-4.
  • Hamer, Carina Risvig; Schaumburg-Müller, Sten (2020). Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. side 61-67. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1.
  • Zahle, Henrik (1999). Rettens kilder (PDF). København: Christian Ejlers' Forlag. ISBN 87-7241-9164.

Kildehenvisninger

  1. ^ https://jura.ku.dk/cebil-dansk/nyheder/2022/ulige-muligheder-for-at-blive-foraeldre/
  2. ^ Zahle 1999, s. 37 og von Eyben 2016, s. 290
  3. ^ Lex specialis derogat legi generali Definition | Law Insider
  4. ^ 195 Ordliste over juridiske fagudtryk -l
  5. ^ (Blume 2020)
  6. ^ Zahle 1999, s. 37
  7. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/greve_studier_i_faerdselsstrafferet_1979.pdf
  8. ^ Blume 2015, s. 298
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.